Jacksonville Jaguars har hentet to runningbacks, Alfred Blue og Benny Cunningham.

Jacksonville Jaguars har i free agency sagt farvel til både T.J. Yeldon og Carlos Hyde, og derfor så klubbens runningback-position rigtig tynd ud.

Det har Jaguars nu reageret på ved at skrive kontrakt med to runningbacks. Alfred Blue, der har spillet hele sin karriere hos divisionsrivalerne fra Houston Texans, er den ene. Blue må forventes at skulle kæmpe for rollen som førstereserve bag Leonard Fournette.

AFC South-klubben har også indgået en aftale med den tidligere Rams- og Bears-runningback, Benny Cunningham, der har været i ligaen siden 2013. Cunningham må umiddelbart være tiltænkt en rolle på special teams, medmindre han finder et hidtil udset niveau frem til træning.

Alfred Blues kontrakt med Jaguars er af et års varighed, mens længden af Cunninghams aftale endnu er ukendt. Det samme gælder begge spilleres løn.

Alfred Blue har i sine fem år i NFL for Texans løbet for 2.407 yards med et snit på 3,6 yards per løb og otte løbetouchdowns. Cunningham har blot 797 løbeyards i karrieren.