NFL rykker til Rio de Janeiro

0

NFL har indgået en længerevarende aftale med Rio de Janeiro, som betyder, at der skal spilles NFL i den brasilianske storby i tre af de næste fem år.

Allerede fra den kommende sæson skal der spilles NFL i Rio de Janeiro.

Det står klart efter, at NFL har indgået en længerevarende aftale, som sikrer, at der skal spilles NFL i Rio de Janeiro i tre af de næste fem år.

Aftalen er det seneste skridt i NFL’s globale engagement. Tidligere på året offentliggjorde NFL, at der skal spilles en grundspilskamp i Melbourne i Australien i 2026-sæsonen.

Derudover indtager NFL den irske hovedstad Dublin for første gang i denne fjerde spillerunde, før der venter tre kampe i London, en kamp i Berlin og en kamp i Madrid i resten af 2025-sæsonen.

Læs også: Lá maith: Kan Vikings forpurre Steelers-festen i Dublin? 

Det er langt fra første gang, at NFL rykker til sambalandet i Sydamerika. Tidligere i denne sæson spillede Kansas City Chiefs og Los Angeles Chargers i São Paulo, ligesom der også blev spillet en kamp på selvsamme Corinthians Arena i 2023.

Samlet set er der blevet spillet 56 internationale grundspilskampe på tværs af Frankfurt, London, Mexico City, München, São Paulo og Toronto.

Læs også: NFL skal Down Under i 2026