Receiver Deebo Samuel har lagt en kryptisk video op på NFL UK’s sociale medier, der kunne indikere, at San Francisco 49ers skal spille i London i år.

I en post delt af den officielle “NFL UK & Ireland” profil på X, antyder San Francisco 49ers wide receiver Deebo Samuel, at der er en stor nyhed på vej.

“Big news coming” siger Samuel kort og godt i videoen.

Det har selvfølgelig udløst spekulationer om, at 49ers kommer til Europa og skal spille i London til efteråret. Det ville i givet fald være første gang i 11 år, at 49ers-fans på denne side af atlanten kan opleve deres helte.

49ers er (næsten) ubesejrede i udlandet

Sidst 49ers spillede en kamp udenfor USA var for bare to år siden, da de på Estadio Azteca i Mexico City i 2022 vandt sikkert med 38-10 over Cardinals. Dermed fik de revanche for deres eneste internationale nederlag, da de i 2007 i NFLs første grundspilkamp udenfor USA tabte med 31-14 til netop Cardinals ligeledes i Mexico.

Deres seneste kamp i London var helt tilbage i 2013, hvor de knuste Jacksonville Jaguars på Wembley Stadium med 42-10.

De spillede samme sted i 2010, hvor de mødte Denver Broncos i en rematch af Super Bowl XXIV og vandt med 24-16.

Vikings-49ers er eneste mulighed i London

NFL kommer med kampprogrammet på onsdag, men vi ved allerede tre ting om London:
– Chicago Bears, Minnesota Vikings og Jacksonville Jaguars er de tre hjemmehold
– Vikings er det eneste af de hold, som 49ers skal møde på udebane i sæsonen.
– Vikings skal spille en hjemmekamp på Tottenham Hotspur Stadium.

Ergo tyder alt på, at en Vikings-49ers kamp på Tottenham Hotspur Stadium i London er under opsejling, hvis ellers det var det, Deebo Samuel refererede til.

Bestil din NFL-rejse til London allerede nu

Vi du være sikker på at få billetter til kampen, så besøg vores rejsepartner Football Travel NFL eller få den seneste information og adgang til billetter ved at skrive dig op på vores NFL venteliste.

NFL i London 2024: Læs mere om kampene her
NFL i München 2024: Læs mere om kampen her

49ers’ seneste udekamp mod Vikings var i øvrigt så sent som sidste år, hvor de tabte med 22-17 på U.S. Bank Stadium i Minneapolis. Så måske derfor vil de gerne prøve lykken i London nu.