Texans fritstiller Super Bowl-safety

0

Efter blot tre kampe har Houston Texans valgt at skilles sig af med deres flamboyante startende safety.

Houston Texans tradede sig til CJ Gardner Johnson inden sæsonen, men nu er safetien allerede fortid i klubben.

Nyheden kommer som lidt af en overraskelse, da CJGJ har været Texans startende safety i alle deres tre kampe i denne sæson. Dog har den flamboyante personlighed altid været lidt af en mundfuld for NFL-holdene, hvilket nok også er en del af grunden til, at Gardner Johnson har været på et nyt hold til hver sæson siden 2022. Om det er grunden til, at Texans nu har valgt at skille sig af med ham, er dog endnu uvist.

Texans har nu to safeties tilbage på holdkortet i form af Calen Bullock og MJ Stewart. Derudover råder man også over Jimmie Ward, men han er først tilgængelig for kamp i spilleuge fem.

Det bliver interessant at se, hvor Johnson lander i denne omgang.