Houston Texans røg ud til New England Patriots i weekenden, og det har nu, kostet jobbet som offensiv koordinator for George Godsey.
Officielt hedder begrundelsen, at Texans og Godsey er blevet enige om, at stoppe samarbejdet, men flere kilder melder ud, at det er en direkte fyring af Godsey efter en skuffende sæson offensivt for AFC South-mestrene.
Det var også kun i sæsonens første tre kampe, at Godsey fik lov til, at kalde de offensive spil. Efter det pinlige 27-0 nederlag mod Patriots i spilleuge tre, overtog Bill O’Brien selv tjansen. Det forventes også, at O’Brien vil kalde spillene næste år, uanset hvem der bliver hentet ind, som Godseys afløser.


Houston Texans står også med en mulig åbning på defensiv koordinator pladsen. Romeo Crennel har kontraktudløb, men første prioritet er, at beholde den mange årige træner, som har udviklet et af ligaens bedste forsvar, i Houston.


Samtidig er deres største gennembrudsspiller i år, også med kontraktudløb. Cornerback AJ Bouye har været yderst imponerende, og har spillet på niveau blandt de bedste i ligaen. Bill O’Brien har selv udtalt, at ”Vi virkelig vil have Bouye tilbage næste år” – og da Texans har en del cap room, er der stor mulighed for, at en forlængelse bliver nået.