De begyndte 129. Blev skåret ned til 28 i november, og nu står vi så med cremen af årets Hall of Fame kandidater. 15 nutidige finalister og fire legender.

Tre førsteårs-kandidater og 12 andre tidligere NFL-spillere er finalisterne til indlemmelse i Hall of Fame.

Darrelle Revis, Dwight Freeney og Joe Thomas er i deres første mulige år til indlemmelse, der kræver at man har været pensioneret fra NFL i mindst fem år. De tre er blandt de 15 nutidige finalister, hvoraf mindst fem skal indlemmes til Pro Football Hall of Fame’s 2023-årgang.

Der er i alt ni tidligere forsvarsspillere, en enkelt special teams spiller, og blot fem angrebsspillere, men ingen quarterbacks.

Her er Hall of Fame finalisterne

Angreb

Joe Thomas, LT – 2007-2017 Cleveland Browns
Willie Anderson, OT – 1996-2007 Cincinnati Bengals, 2008 Baltimore Ravens
Torry Holt, WR – 1999-2008 St. Louis Rams, 2009 Jacksonville Jaguars
Andre Johnson, WR – 2003-2014 Houston Texans, 2015 Colts, 2016 Titans
Reggie Wayne, WR – 2001-2014 Indianapolis Colts

Forsvar

Dwight Freeney, DE – 2002-2012 Indianapolis Colts, 2013-14 Chargers, 2015 Cardinals, 2016 Falcons, 2017 Lions, 2017 Seahawks
Jared Allen, DE – 2004-2007 Kansas City Chiefs, 2008-2013 Minnesota Vikings, 2014-2015 Bears, 2015 Panthers
Patrick Willis, LB – 2007-2014 San Francisco 49ers
Zach Thomas, LB – 1996-2007 Miami Dolphins, 2008 Dallas Cowboys
DeMarcus Ware, LB – 2005-2013 Dallas Cowboys, 2014-2016 Denver Broncos
Darrelle Revis, CB – 2007-2012/2015-16 New York Jets, 2013 Buccaneers, 2014 Patriots, 2017 Chiefs
Albert Lewis, CB – 1983-1993 Kansas City Chiefs, 1994-1998 Los Angeles/Oakland Raiders
Ronde Barber, DB – 1997-2012 Tampa Bay Buccaneers
Darren Woodson, S – 1992-2003 Dallas Cowboys

Special Teams

Devin Hester, PR/KR/WR — 2006-2013 Chicago Bears, 2014-2015 Atlanta Falcons, 2016 Baltimore Ravens, 2016 Seattle Seahawks

Legender

Udover de 15 nutidige kandidater, så er der også nomineret fire legender, som alle forventes at blive valgt ind.

Defensive End Chuck Howley fra Dallas Cowboys, Defensive tackle Joe Klecko fra New York Jets og Cornerback Ken Riley fra Cincinnati Bengals, samt Headcoach og innovator Don Coryell.

Den endelige Hall of Fame årgang bliver offentliggjort under NFLs store awardshow, NFL Honors, der finder sted torsdag d. 9. februar, tre dage før Super Bowl LVII i Arizona.