Packers forener tidligere Cowboys-stjerner

0

Tirsdag fritstillede Dallas Cowboys deres højt profilerede cornerback Trevon Diggs, nu bliver han genforenet med Micah Parsons i Green Bay.

Green Bay Packers skal i slutspillet, og de ved, at slutter grundspillet som 7. seed i NFC-halvdelen. Hvor de skal spille, og hvem de skal møde ligger ikke fast endnu, men de får en overraskende og tiltrængt forstærkning til den defensive bagkæde.

Onsdag hentede de nemlig den tidligere Dallas Cowboys-cornerback Trevon Diggs.

Den dobbelte Pro Bowler blev fristillet tirsdag angiveligt af flere årsager, herunder blandt andet at han ikke tog med holdets fly hjem Cowboys kamp 1. juledag mod Commanders.

Green Bay har været tynde på cornerback siden de lod Jaire Alexander gå inden sæsonen, og i lørdagens nederlag til Baltimore Ravens mistede de to yderligere cornerbacks til skader. Kamal Hadden pådrog sig en ankelsskade og er færdig for sæsonen, mens Nate Hobbs pådrog sig en knæskade, der muligvis også koster ham resten af sæsonen.

Smart træk af Packers

Packers samlede Diggs via den såkaldte waiver wire, og dermed overtager de også resten af den femårige 97 millioner dollars kontrakt, som han underskrev i 2023. Heldigt for Packers, så har kontrakten ikke flere garanterede penge, og derfor kan klubben fritstille ham, når/hivs de ryger ud af playoffs, uden at det får konsekvenser for deres lønloft næste år.

Aftalen koster Packers kun en ugeløn på 472.000 dollars plus yderligere 58.823 dollars, hvis Diggs er aktiv til søndagens sæsonfinale mod Minnesota Vikings.

Løn i playoffs betales af NFL og ikke af klubberne, så derfor kommer tilføjelsen af Diggs maksimalt til at koste Packers 530.823 dollars, hvilket svarer til smp 3,4 millioner kroner, der også er en slags penge.

Dermed genforenes han med sin tidligere holdkammerat hos Dallas Cowboys Micah Parsons, som Packers tradede sig til inden sæsonen.

Diggs har kun spillet otte kampe i denne sæson, hvor han har misset tid på grund af en hjernerystelse og en knæskade, og statistisk han har heller ikke haft en god sæson, hvor han ikke er noteret for et eneste forsvaret kast eller interception. Han har én tackling i år, der ironisk nok kom mod netop Packers i spileluge 4, hvor de to klubber spillede uafgjort.

Diggs er ikke den eneste nye cornerback hos Packers, der står med en akut krise på positionen. Tirsdag hev de Shemar Bartholomew og Jaylin Simpson op fra klubbens fra practice squad, og de tilføjede også en ekstra cornerback til deres practice squad onsdag, da de skrev under med Tyron Herring.

Læs også: Her er 2026-finalisterne til Pro Football Hall of Fame