Los Angeles Chargers har valgt at fritstille kicker Caleb Sturgis, efter Sturgis missede to ekstra points og et field goal i sejren over Seattle Seahawks

Los Angeles Chargers fik godt nok en sejr mod Seattle Seahawks i weekenden, men kampen blev tættere end nødvendigt. Holdets kicker Caleb Sturgis havde fået det forkerte ben ud af sengen, og kostede holdet fire points, i form af to brændte ekstra og et brændt field goal. Sturgis dårlige præstation, har nu kostet ham jobbet.

Med til historien hører dog, at Sturgis har været elendig sæsonen igennem. Han har misset fire af sine 13 field goal forsøg og hele seks af sine 15 ekstra points-forsøg.

Ind i stedet for Sturgis, har holdet i første omgang forfremmet kicker Michael Badgley fra holdets practice squad.

1 KOMMENTAR

Comments are closed.