NFLs bedste hypeman, Mark Ingram, har fundet et nyt hjem. Texans har givet den aldrende runningback en 1-årig aftale.

Houston sagde tidligere på året farvel til Duke Johnson. Nu har de så hentet hans erstatning ind ved at give Mark Ingram en aftale på ét år, hvor runningbacken kan tjene op til $tre millioner. Det melder flere kilder, blandt andre ESPNs Adam Schefter.

Ingram kender Texans’ nye cheftræner David Culley særdeles godt, da de har brugt de sidste to sæsoner sammen i Baltimore. Her havde Ingram en fremragende første sæson, men faldt lidt ud af rotationen i 2020, hvor rookie J.K. Dobbins tog en stor bid af hans snaps.

Ingram nåede at starte 24 kampe for Ravens, mens han løb for 1317 yards, scorede 12 touchdowns, og var Lamar Jacksons størtste hypeman i MVP-sæsonen i 2019. Spørgsmålet bliver så, om han får lov til at give Deshaun Watson en masse kælenavne i 2021.