Efter fire skuffende sæsoner er cornerback Kevin Johnson, der i 2015 blev valgt i første runde af NFL-draften, færdig i Houston Texans.

I 2015 blev conerbacken Kevin Johnson valgt i første runde af NFL-draften, men Johnson har endnu ikke formået at leve op til sin draftstatus.

I løbet af sine første fire sæsoner har Johnson nemlig kun spillet 35 ud af 64 kampe som følge af skader, og når han har været på banen, har spillet ikke været imponerende.

Og det koster ham nu sit job. Texans har nemlig valgt at fritstille 26-årige Johnson, bekræfter klubben på Twitter.

Fyringen vil spare Texans hele Johnsons løn på 9,07 millioner dollar.

Johnsons afgang gør desuden, at Texans skal jagte conerbackhjælp i free agency eller NFL-draften. Foruden Johnson er coernbackprofilen Kareem Jackson, der imponerede i 2018, også free agent, hvilket efterlader holdet med Aaron Colvin, Johnathan Joseph og Johnson Bademosi som de eneste nævneværdige cornerbacks på holdkortet.