Denzel Perryman er ny mand i Carolina efter seks sæsoner for hhv. San Diego og Los Angeles Chargers.

Carolina Panthers søger stadigvæk med lys og lygte for at finde en tilstrækkelig afløser for Luke Kuechly, der trak sig tilbage i januar 2020. Sidste år fik nytilkomne Tahir Whitehead den ubarmhjertige opgave at skulle følge i Kuechlys fodspor, hvilket han ikke evnede.

Derfor har Carolina Panthers nu hentet en erfaren middle linebacker ind i form af Denzel Perryman, som har skrevet under på en toårig aftale.

I de sidste seks sæsoner har Denzel Perryman tørnet ud for både San Diego og Los Angeles Chargers. Perryman nåede 69 kampe for “Bolts”, hvori han leverede 326 tacklinger, fem sacks og tre intreceptions.