Detroit Lions har forstærket forsvarets bagerste geledder med DeShon Elliott.

Detroit Lions har haft et relativt stille forår på rekrutteringsfronten, selvom Brad Holmes og Dan Campbell har haft rigeligt med ammunition. Foreløbigt må den nytilkomne receiver D.J. Chark regnes som den mest nævneværdige tilføjelse, selvom Lions i stadigvæk har sjetteflest tilgængelige lønkroner at lege med.

Læs også: Hard Knocks skal følge Lions

Onsdag kunne Lions så offentliggøre, at de har forstærket forsvarets bageste geledder med DeShon Elliott. Den 24-årige safety har skrevet under på en etårig kontrakt efter, at han besøgte Detroit og Lions’ faciliteter tidligere på ugen.

DeShon Elliott har fire års erfaring i NFL og for Baltimore Ravens, der oprindeligt valgte ham i sjette runde af 2018-draften. I løbet af sine fire år i Baltimore etablerede Elliott sig som starter, da Earl Thomas blev fritstillet.

Foreløbigt står Elliott noteret for 28 kampe i NFL med 106 tacklinger, 3,5 sacks, 7 forsvarede kast og en interception som følge. Elliott fik imidlertid spoleret sin seneste sæson af skader, da han både rev sin bicepsmuskel og brystmuskel over.

Det synes plausibelt, at DeShon Elliott kommer til at danne makkerskab med Tracy Walker som Lions’ startende safeties.