Næste år kommer NFL-fans helt tæt på Detroit Lions’ forberedelser til sæsonen. Holdet er blevet udvalgt til at blive fulgt af Hard Knocks.

Der kommer fuld fokus på Detroit Lions frem mod sæsonstarten til september. HBO har besluttet, at Hard Knocks skal følge holdet, når truppen skal trimmes og formen findes.

Nyheden blev offentliggjort mandag på det årlige møde for NFL, og det er noget, Lions glæder sig til.

– Vi glæder os over muligheden for at vise byen Detroit og den fantastiske kultur, vi bygger på hos Lions. Det skriver holdets præsident Rod Wood i en meddelelse.

– HBO Sports og NFL Films er de bedste af de bedste og vi ved, de kommer til at være perfekte partnere til at dele vores historie med fotball-fans over hele verden.

Mandag var en stor dag for Detroit, der også blev valgt som vært for draften i 2024.