
Washington Commanders var en af 2024-sæsonens helt store overraskelser, nu beholder de en af de undervurderede bidragsydere.
Wide receiver Noah Brown spillede sin første sæson for Washington Commanders i 2024, det gik så godt, at begge parter nu er enige om at forlænge samarbejdet. Angrebsspilleren er blevet enige med hovedstadsklubben om en ny kontrakt, der binder ham i yderligere en sæson.
Kontrakten kan indbringe op imod 4,5 millioner dollars, hvis spilleren præsterer på et højt nok niveau.
Det skriver ESPNs reporter, Adam Schefter.
Den 29-årige receiver startede karrieren i NFC East, men for Washingtons rivaler, Dallas Cowboys, som valgte ham i syvende runde af draften. Her spillede han seks sæsoner og blev en større og større del af klubben inden afskeden forud for 2023-sæsonen, som han også brugte for et texansk mandskab, Houston Texans.
Brown er ikke free agencys største navn, men han var en yderst vigtig brik for Washington Commanders i fjor. Indtil skader ødelagde sæsonen var han Jayden Daniels næstmest foretrukne våben efter fremragende Terry McLaurin. Brown spillede i 11 kampe for klubben og greb bolde for mere end 450 yards. Havde han produceret på samme niveau i 17 kampe var det blevet til 54 catches for 700 yards. Han scorede kun et enkelt touchdown, men det var også et af sæsonens mest spektakulære.
Nu får den rutinerede receiver mere kamp om spilletiden, Washington har handlet sig til Deebo Samuel, så mon ikke Jayden Daniels er en glad mand i øjeblikket.