CHOK! Mad Maxx skifte går i vasken

0

Kæmpehandlen mellem Las Vegas Raiders og Baltimore Ravens er aflyst. Maxx Crosby, bestod ikke de medicinske prøver.

I NFLs free agency periode skal du huske på, at alt hvad du læser, og alle de handler og kontrakter du ser inden kl. 16 i dag (onsdag) dansk tid i bund og grund ikke eksisterer. NFL har indført en kontaktperiode fra mandag til onsdag, men ingenting kan skrives under og gøres officielt før NFLs nye ligaår begynder i eftermiddag.

Alligevel er det jo et kæmpe chok, at transfervinduets største handel er gået i vasken.

Edge rusher Maxx Crosby og Raiders har fået annuleret deres blockbuster trade med Ravens for to første runde picks, fordi Crosby ikke bestod de fysiske tests, som Ravens udførte på superstjernen tirsdag.

Det ændrer alt i transfervinduet og især i draften, og Raiders nye ledelse havde kun denne kommentar på de sociale medier.

Om andre klubber nu er interesserede, og om Raiders kan komme af med Crosby finder vi ud af de næste par dage. Cowboys tilbød angiveligt et første- og anden-rundevalg, men de har allerede lavet en stribe handler, så de har næppe draftkapitalen nu til at gå efter 28-årige pass rusher.

Heller ikke de andre klubber i NFL er tilfredse med Ravens ageren, der ændrer perspektivet for nærmest alle andre. Alle handler og nye kontrakter, der ligger klar til underskrivelse kl. 16 var lavet med den formodning, at Ravens havde sikret sig Crosby.

For slet ikke at tale om lønloftet. Raiders har uddelt kæmpe kontrakter til højre og venstre, fordi de havde ekstra penge at rutte med, når de ikke skulle betale Crosby. Kunne andre klubber have sikret sig draftens bedste center Tyler Lindenbaum for mindre end det Raiders pludselig smed efter ham?

Læs også: Wow. Raiders gør eftertragtet center til ligaens bedst betalte
Læs også: Tidligere holdkammerater genforenes hos Raiders

Det er altsammen virkelig bare ikke særlig fedt, men jo i bund og grund klubbernes egen skyld, da de har tvunget to dages “frihandel” igennem.

Crosby leverede 10 sacks i 15 kampe i fjor, og det var fjerde gang i hans syv år som professionel, at han krydsede 10 sacks på en sæson.

Samlet set har Maxx Crosby leveret 69,5 sacks og 133 tacklinger for minusyards og fremtvunget 11 fumbles i sin karriere.

Nu er Mad Maxx sikkert sur, for han gider ikke blive hos Raiders. Her er hans reaktion på, at handlen gik i vasken: