Tampa Bay Buccaneers ligner et hold under genopbygning efter Tom Bradys karrierestop, og nu har de forlænget med en af de spillere, der skal agere grundstamme i den genopbygning.

Det er tid til at starte forfra i Tampa. Tom Brady har stoppet karrieren og holdet vandt Super Bowl for tre år siden. Derfor har Buccaneers gjort flere ting, der peger i retningen af en genopbygning.

På første dag af free agency ser de ud til at sikret en af de spillere, de gerne vil bygge holdet op omkring i form af cornerback Jamel Dean, som har været en profil for dem de seneste sæsoner.

Dean får en ny fireårig kontrakt hos Buccaneers til en samlet værdi på 52 millioner dollar.

Med Deans nye kontrakt har Buccaneers Dean, Carlton Davis og Antoine Winfield Jr. under kontrakt i de kommende par år, og de tre gode spillere ligner en stærk bagkæde, som Buccaneers kan tage udgangspunkt i, når de bygger deres hold på ny.

Så er spørgsmålet bare, hvad de gør på quarterback.