Buccaneers henter nyt våben til Brady

0
Russell Gage Atlanta Falcons

Tom Brady er gået væk fra ideen om pension, er vendt tilbage, og nu har Tampa Bay fundet erstatningen for Antonio Brown på receiverpladsen.

Russell Gage skifter Atlanta Falcons ud med Tampa Bay Buccaneers, det skriver Ian Rapoport på Twitter, og den lokale journalist Greg Auman bekræfter efterfølgende transaktionen.

Gage har spillet hele sin karriere for Atlanta Falcons og selv om han skifter hold, så bliver han altså i NFC South. Buccaneers er blevet styrket i form af Bradys tilbagevenden, men efter Antonio Browns nedsmeltning i slutningen af den forgangne sæson, så mangler veteranen et nyt mål. Det får han i den solide receiver fra Atlanta, der over de seneste to sæsoner samlet har grebet 138 bolde for mere end 1500 yards og scoret otte touchdowns.

Dermed kommer han til at komplimentere Mike Evans og Chris Godwin, hvor Florida-mandskabet tidligere på måneden gav sidstnævnte det såkaldte franchise tag.

Det meldes endnu ikke, hvor meget Gage kommer til at tjene, men blot 25-årige spiller ligner en solid investering. 

Efter Calvin Ridleys karantæne grundet gambling, ser receiverpladsen nu for alvor tynd ud hos Falcons.