Tom Bradys beslutning om at forlade New England Patriots har naturligvis skabt flere forskellige reaktioner i NFL. Her får du overblikket.

En æra er slut i New England.

42-årige Tom Brady er færdig i den klub, som han har spillet for i hele sin NFL-karriere, lige siden han blev valgt som den 199. spiller i 2000-draften. Seks Super Bowl-mesterskaber har Brady ført Patriots til, og derudover har han et hav af NFL-rekorder samt tre gange NFL MVP på sit ekstraordinære CV.

Læs mere: Brady forlader Patriots

Reaktionerne er naturligvis mange på den store nyhed, og vi har samlet mange af i denne artikel, der opdateres løbende.

Først og fremmest har Patriots i en officiel udmelding ønsket Brady alt det bedst fremover og takket ham for hans enestående karriere i klubben.

“Nogle gange i livet skal tiden passere, før du for alvor sætter pris på noget eller nogen, men det er ikke tilfældet med Tom (Brady, red.). Han er en speciel person og den bedste quarterback nogensinde,” lyder det fra Patriots-cheftræner Bill Belichick i pressemeddelelsen.”

“Hvordan kan jeg overhovedet forklare størrelsen af min taknemmelighed til Tom Brady, for det han har givet os de senest 20 år, eller sorgen jeg føler, nu hvor det er slut? Jeg elsker Tom som en søn, det vil jeg altid gøre. Han har givet så meget til mig personligt og til alle vores fans,” siger Patriots-ejer Robert Kraft.

Herunder kan I se mange flere reaktioner på Bradys farvel til Patriots: