Emmanuel Sanders har skrevet under på en etårig aftale med Buffalo Bills.

For knap en uge siden sendte Buffalo Bills den lynhurtige receiver John Brown på porten efter en skadesplaget sæson. Nu har Bills lukket hullet med den rutinerede receiver Emmanuel Sanders.

Parterne er blevet enige om en etårig aftale til værdi af cirka 40 millioner danske kroner.

Læs også: Buffalo Bills fritstiller John Brown

Emmanuel Sanders har levet en normadetilværelse i NFL i de seneste tre år, hvor han har nået af repræsentere New Orleans Saints (2020), San Francisco 49ers (2019) og Denver Broncos (-2018).

Den 34-årige receiver har spillet 12 år i NFL, hvor det foreløbigt er blevet til 8.619 grebne yards og 47 touchdowns.

I Buffalo bliver Sanders en del af et stærkt receiverkorps, som tæller Stefon Diggs, Cole Beasley, Gabriel Davis, mfl.