Atlanta Falcons har skrevet en to-årig kontrakt med Taylor Heinicke og har dermed fået noget mere erfaring ind i quarterback-rummet

Kontrakten med Taylor Heinicke på to år har en værdi op til $20 millioner. Dermed er Heinicke en af ligaens bedst betalte backups, da Falcons allerede har udtalt at Desmond Ridder kommer til at starte i 2023.

Heinicke er fra Atlanta-området og kommer dermed tættere på sin hjemstavn. Heinicke har startet 24 kampe over de seneste to sæsoner i Washington, hvor han kastede for 5278 yards, 32 touchdowns og 21 interceptions. Heinicke har i den grad bevist, at man sagtens kan stole på ham, hvis han på et tidspunkt skal sættes på banen. Måske kan han også agere som en slags mentor for Ridder og være med til at udvikle ham yderligere.