Wide receiver var ikke den position med mest talent i dette års free agency, nu er en tidligere Cardinals-spiller det nyeste navn i den pulje.

Receiver Chosen Anderson blev aldrig den store succes hos Arizona Cardinals, der har givet spilleren en fyreseddel kort inden free agency officielt begynder.

Dermed sparer klubben en væsentlig mængde penge i forhold til lønloftet.

De fleste kender nok angrebsspilleren under navnet Robby Anderson, navnet han bar i størstedelen af karrieren, der startede som udraftet free agent i 2016. Andersons utrolige eksplosive spil var med til at give ham en rolle allerede i sin første profesionelle sæson.

På fire år greb han bolde for mere end 3000 yards i New York. Det førte til en pæn kontrakt hos Carolina Panthers, hvor han havde en flot debutsæson i 2020, men herefter faldt samarbejdet fra hinanden.

Den 29-årige angrebsspiller blev sendt til Arizona for et sjetterundevalg midt i 2022-sæsonen efter at have raget sig uklar med trænerstaben i Carolina. Det blev dog kun til syv grebne bolde for 76 yards i ti kampe for Cardinals, og dermed var den forgangne sæson karrierens værste for den nu kontraktløse spiller. 

Det blev blot til 20 catches for 282 yards og et enkelt touchdowns. Nu skal han forsøge at overbevise en ny arbejdsgiver om, at han stadig har kvaliteterne til at gøre en forskel i NFL.