
Resultatmæssigt kom Froholdt og Cardinals ned på jorden igen i denne uge. Men danskeren leverede endnu en gang en stærk præstation.
I denne spillerunde leverede danske Hjalte Froholdt igen en virkelig stærk præstation med en samlet karakter på 72, hvilket er ottendebedste center i runden. Derudover var Froholdt også som så ofte før virkelig god i løbespillet, hvor han fik karakteren 77,1, hvilket var femtebedst i runden. Dog var han igen lidt mere udfordret i pass-blocking, hvor det blev til en karakter på blot 56,4, hvilket er 25. bedst i runden. Herudover opgav Froholdt to pressures og to hurries og blev kaldt for en penalty. Dog viste penaltien sig at være held i uheld.
Stor ros til Hjalte
Alle i NFL har virkelig fået øjnene op for den danske ørkenviking. På de sociale medier bliver han rost til skyerne for tiden, og bliver bl.a. kaldt for ligaens bedste pulling center.
Igen i denne uge leverede Froholdt også flere flotte spil, især i løbespillet, hvor han fortsætter med at dominere sin direkte modstander.
I næste uge venter der endnu et svært divisionsopgør for Cardinals, når de hjemme møder Los Angeles Rams.










