San Francisco har været aktive i dette års free agency, og deres seneste aktion er at forlænge med en af holdets større profiler.

Jimmie Ward fik some flere andre forsvarsspillere i San Francisco vendt en rodet karriere til sin bedste professionelle sæson nogensinde. Det bliver belønnet, den alsidige defensive back får en ny kontrakt, der holder ham i klubben de næste tre år.

NFL Networks Ian Rapoport kunne på Twitter fortælle, at det drejer sig om en kontrakt til en værdi af næsten 30 millioner dollars.

Jimmie Ward blev draftet i første runde tilbage i 2014 og har spillet hele sin NFL-karriere i San Francisco. Det blev aldrig til den helt store succes i de første fem år i klubben. Spillet var som en blandede pose bolcher, men skader var også en enorm faktor.

Inden 2019-sæsonen underskrev Ward en kontraktforlængelse med holdet på et enkelt år til en værdi af lidt under fem millioner dollars. Det kunne bestemt betale sig for begge parter, der nød kæmpesucces i fjor.

Den nye, længerevarende forlængelse kommer på en dag, hvor 49ers allerede har lavet flere store overskrifter. Klubben har forlænget med Arik Armstead, der ligesom Ward har fået vendt sin karriere og var fremragende i 2019.

Klubben har dog også skilt sig af med en vigtig forsvarsspiller. Den altid stabile og ofte sublime DeForest Buckner er blevet sendt til Indianapolis.