
Han har spillet 148 kampe i NFL og leveret 35 interceptions, men nu er det slut.
Cornerbacken Aqib Talib meddeler officielt, at han har besluttet sig for at lægge hjelmen på hylden som 34-årig denne sommer. I stedet vil han starte en podcast, der hedder “Call to the Booth”, afslører han.
Det har ligget i kortene, at hans karriere sang på sidste vers, da han denne sommer ikke blev hentet af et hold i free agency, efter at han sad ude i størstedelen af sidste sæson også. Og nu er det altså blevet helt officielt.
Talib blev valgt i første runde af Tampa Bay Buccanneers i 2008, og han har efterfølgende været forbi New England Patriots, Denver Broncos, Los Angeles Rams og Miami Dolphins, som han dog ikke nåede at spille for i en kamp.
Karrierens højdepunkt var formentlig Super Bowl-triumfen med Denver Broncos i 2016. Derudover var han én gang på All-Pros førstehold og én gang på andetholdet. Fem gange var han også med til Pro Bowl.
Se hele videon, hvor Aqib Talib meddeler sit karrierestop her:








