Bliver Matt Ryans arvtager fundet? 

Med stort set ingen forstærkninger i free agency skal Falcons nu forsøge at forstærke sig i draften. Der er imidlertid flere veje, de kan gå med deres valg.

Holdmangler: WR, IOL, EDGE, CB, S

Det interessante ved Atlanta Falcons i draften i år er, at de kan vælge at drafte noget, de i og for sig ikke har brug for lige nu: En quarterback. De råder over Matt Ryan, som er en af de bedre quarterbacks i NFL, men han er blevet 35, og Falcons har en gylden mulighed for at vælge en quarterback med fjerdevalget i år. 

Hvis de ikke vælger at gå med en quarterback, kan de forsøge at trade ned og hente lidt flere valg. Hvis de trader mellem fem og otte pladser ned, vil de stadig kunne hente en god spiller, der kan forstærke dem, og samtidig ville de kunne sikre sig flere valg i draften, så de kunne hente flere spillere. 

Der er i hvert fald nogle huller på holdet. Først og fremmest er der problemer på forsvaret, hvor der i den grad er plads til forstærkninger i secondaryen på både safety og cornerback. 

Også den defensive linje kan bruge en ny edge rusher modsat Dante Fowler. I øjeblikket ser det ud til, at Jacob Tuioti-Mariner, Barkevious Mingo eller Brandon Copeland skal starte dér. Det kan gøres bedre.

På angrebet er det mest den offensive linje, der kunne bruge hjælp, og det gælder især på indersiden, hvor man har sagt farvel til center Alex Mack og guard James Carpenter. En offensiv linjemand vil altså være behjælpeligt. Derudover kan man overveje at hente noget dybde på receiverposten – og stort set alle andre pladser – men det bør blive lidt senere i draften.  

Næste side: Dem kan Falcons vælge