Kan Patriots vinde uden Brady?

Brady og Belichick har været de to frontmand for Patriots’ utrolige succes i dette årtusinde, men nu er 50 procent af den historiske duo forsvundet, og det åbenlyse spørgsmål er derfor: Kan Patriots vinde uden Brady?

Svaret på det spørgsmål er naturligvis ikke helt lige til. Belichick har gang på gang sagt farvel til store skikkelser, uden at det har haft konsekvenser for klubbens kontinuerlige kvalitet. Men Brady er ikke bare en top-spiller. Han er en kulturbærer, et ikon, en legende. 

New England har lige nu to mulige “arvtagere” til Brady i truppen. Den mere langsigtede løsning i unge Jared Stidham, der tilsyneladende er en stor tro på internt i organisationen, eller den kortsigtede løsning i erfarne Brian Hoyer, der er blevet hentet for ingen penge i free agency. Ingen af de to løsninger skriger succes eller højt niveau, men det har Patriots måske ikke behov for. 

Måske er det tilstrækkeligt bare med middelmådigt quarterback-spil, hvis målet altså “blot” er en divisionstitel. Hvis målet er, hvad det har været de seneste 20 år, nemlig en Super Bowl-titel, så er det langt mere tvivlsomt, at Stidham eller Hoyer er godt nok. I hvert fald ikke i 2020. 

Farvel til flere forsvarsprofiler
Hvis Patriots også skal være blandt de bedste mandskaber i AFC i denne sæson, kræver det, at holdet som helhed er fremragende. Forsvaret var strålende i 2019, men faldt lidt i niveau mod slutningen af sæsonen. I 2020 skal forsvaret være på toppen fra start til slut, men som det ser ud lige nu, bliver det ikke helt let. 

Flere bærende spillere på forsvaret har nemlig forladt klubben. Mest nævneværdig er outside linebacker Kyle Van Noy, der bortset fra Defensive Player of the Year, cornerback Stephon Gilmore, var Patriots’ bedste forsvarsspiller i sidste sæson. Van Noys spilintelligens og alsidighed bliver i den grad savnet, da han er den type spiller, som Belichick elsker at flytte rundt på og skabe mismatches for modstanderens angreb. 

Derudover har DT Danny Shelton, LB Jamie Collins, LB Elandon Roberts og S Duron Harmon (trade) spillet sin sidste kamp for New England (i denne omgang). De er alle spillere, der på hver deres måde bidrog til Patriots forsvaret, og dermed passede ind i Belichicks filosofi om situational football. Afgangen af den kvartet er et tab for Patriots. 

De forsvarende AFC East-mestre har dog fået to forsvarsspillere ind til at begrænse skaden en smule. DT Beau Allen må anses som den direkte erstatning for store Danny Shelton, mens Adrian Phillips må forventes at træde ind i safety-gruppen bag Devin McCourty og Patrick Chung som tredjemanden på depth chart. 

Tilgange har der ellers ikke været mange af, og de største plusser i bogen skal findes ved tre vigtige forlængelser. De to lederskikkelser, S Devin McCourty og special teams-stjernen Matthew Slater, har begge fået en toårig aftale. At de to bliver i New England er ikke overraskende, men det er vigtigt for holdet. Og så har All-Pro-guard Joe Thuney lidt overraskende fået franchise tagget. Han er Patriots’ bedste offensive linjemand, så det siger sig selv, at han er uhyre vigtig for angrebet og beskyttelsen af, hvem end der står bag center. 

Undervældende free agency
Samlet set har det været et tungt free agency for Patriots, der var presset på salary cap, og derfor ikke havde mulighederne for at signe top-spillere. I stedet har mange væsentlige spillere sagt farvel, og Brady-skilsmissen gør naturligvis allermest ondt. For godt nok er han snart 43 år, men han er stadig blandt de 15 bedste quarterbacks i NFL. Belichick og co. står foran en rigtig vigtig draft, der kan og skal forstærke holdet, specielt offensivt. Karakteren ender i den lave ende efter et dårligt free agency, men et par vigtige forlængelser forhindrer en bundkarakter. 

Karakter: 4/10

Næste side: Overrasker Patriots og går med en quarterback i draften?

1 KOMMENTAR

  1. Bill Belichick er verdens mest uforudsigelige Coach/GM, men som fan i 24 år af New England Patriots vil jeg gerne give det et forsøg

    Der er 3 mulige udfald der er sandsynlige når det drejer sig om Patriots 2020 draft hvis vi starter med det mest sandsynlige og slutter med det mindst sandsynlige
    Scenarie 1 Patriots trader pick 23 og modtager et 2nd round 2020 og et 3rd 2021 man drafter James Morgan QB (florida international) og laver 3way QB competition i Foxborough James Proche WR (SMU) og Harrison Bryant TE (Florida Atlantic) samt den sædvanlige hær af defensive spillere som Belichick ynder at foretrækker scenarie 3 Belichick drafter de andre swift RB (georgia) i 1. Runde kører med stidham som starter og kører total play action og run option offense med stidham som game manager og drafter ellers defensivt Scenarie 3 en QB draftes ved at trade op til nummer 3 i 1st round ved at give lions joe thuney pick nummer 23 og et 2nd round 2021 samt pick 87 i 3rd round 2020

Comments are closed.