Mange problemer skal løses i draften

Houston endte som et af ligaens dårligste hold i 2020, men holdet har grundet aggressive trades først mulighed for at tilføje talent i draftens tredje runde. Det er langt fra optimalt.

Holdmangler: (QB), EDGE, CB, G, C, WR, DT, RB

Houston er fint besat på de to offensive tackle-positioner og begge holdets safeties, Lonnie Johnson og Justin Reid bør også vende tilbage som startere, men resten af holdet trænger til opgradering. Med den billige, men massive investering i linebackere i free agency kan det dog være en position, man føler sig nogenlunde komfortable med.

Quarterback bliver det helt store spørgsmål, men lige nu ser det alt andet end godt ud for Deshaun Watson, der kan ende med mange år i fængsel. Skulle han slippe for straf, har han nægtet at spille for klubben. Holdet mangler et alternativ, men det er tvivlsomt, hvorvidt det kan findes efter tredje runde.

Texans har tidligere været stærkt besat på receiver-pladsen, men farvel til Kenny Stills, Will Fuller og DeAndre Hopkins de seneste år har gjort det til et område, hvor der er behov for forbedring. Nytilføjelserne Andre Roberts og Chris Conley er ikke nok.

Houston var dårlige til at sacke modstandernes quarterbacks i den forgangne sæson, de har efterfølgende mistet JJ Watt. Edge rusher er en af de positioner, der skriger på forbedring, ligeså gør den defensive tackle, hvor skuffende spillere som Ross Blacklock og Maliek Collins figurerer. Idet Houston har mistet deres to bedste indvendige offensive linjefolk og havde et forfærdeligt løbeangreb i fjor, så bør man også her kigge efter nogle talentfulde ansigter i draften.

Næste side: Her er de potentielle nye Houston-spillere