Fang lyn i en flaske
Bears’ udsigter er ikke voldsomt opmuntrende. Deres forsvar bør dog stadig være godt, mens angrebet også kan blive acceptabelt, hvis de får tilføjet den rette mængde talent på de rette steder. Pace skal virkelig have arbejdshandskerne på i år.

Holdmangler: QB, WR, CB, OT.

Det største problem er og bliver quarterback, men der er næppe en, som kan hjælpe holdet nu, når Bears drafter som nummer 20. De har heller ikke en masse ammunition at handle med og det er tvivlsomt, om de vil handle op foran Patriots, hvis en af de fem top quarterbacks falder. I hvert fald hvis man skal tage deres manglende aggressivitet indtil videre som en indikation. Derfor virker det mere sandsynligt, at de kigger på en spiller, der kan hjælpe de to ældre herre, Foles og Dalton. 

Her ville en wide receiver nok gøre en række fans glade, men holdet kunne også godt bruge en offensiv tackle og med en relativt dyb årgang på den position, kan der være en rigtig dygtig ledig ved valg. 20.
 
De er nok også nødt til at kigge på cornerback-positionen. Sidste års andetrundevalg, Jaylon Johnson, viste gode takter, men skabet er næsten helt tomt på den anden side, da jeg slet ikke stoler på Desmond Trufant. Skal Pace og Nagy blive en succes i 2021, er de næsten tvunget til at have en drafthøst alla Saints’ 2017-årgang.

Næste side: Disse spillere kan Bears gå efter i draften