Uinspirerende, men nødvendig oprydning

Bears var ikke ude med det store checkhæfte, simpelthen fordi der ikke var voldsomt meget at give af. Prioriteten var at rydde op på eget værelse, skabe rum på lønloften og sørge for at beholde det bedste legetøj i Nagys kasse – Allen Robinson.

Derfor lod man et par profiler gå, men holdte altså også på angrebets absolut største og bedste profil. Det var dog ikke lange kontrakter, og man fristes til at tro, at Bears enten har haft årets lave lønloft i tankerne eller har pålagt af ledelsen, at de ikke må binde sig til andet end kickere. De fik dog hentet en tidligere startende quarterback hos Dallas Cowboys.

Ny quarterback, men hvad hjælper det?

Det var dog ikke den quarterback, som mange Bears-fans havde haft våde drømme omkring. Dak Prescott var aldrig en realistisk mulighed, så Bears hentede hans stedfortræder i Andy Dalton. Kontrakten er egentligt fornuftig nok, men det er pudsigt, at Bears, i et år, hvor job er på spil, sætter deres lid til en aldrende herre med Daltons niveau. Bevar mig vel, han er bestemt ikke dårlig, men er han så meget bedre end Foles og Trubisky, at Bears kan blive et godt hold på angrebet i år? Jeg har min tvivl.

På den defensive side er det ikke tilgangene, der vækker opsigt. Attaochu og Blackson er udmærkede spillere, men når man siger farvel til Kyle Fuller og Robertson-Harris, er det tvivlsomt, om der er sket en opgradering.

Det eneste, der redder Bears fra at få dumpekarakter, er, at de har franchise tagget deres bedste offensive spiller i Allen Robinson. Men jeg kan ikke lade være med at være lidt skuffet over, at de ikke har forsøgt at gøre mere for at opgradere deres quarterbackposition. Om det havde været med en free agent med lidt fremtid i eller en handel i draften, ville det have pyntet gevaldigt, selvom sidstnævnte godt nok ville have være temmelig dyrt.

Karakter: 02/10

Næste side: Bears har 8 valg i draften, halvdelen i sjette runde