Årets draft er langt fra normalen, og det var også tilfældet, da New England Patriots valgte sin første spiller i årets draft.

New England Patriots tradede ud af første runde torsdag nat og skulle derfor for første gang vælge natten til fredag som nummer fem i anden runde.

Lidt overraskende faldt valget på safety Kyle Dugger fra Lenoir-Rhyne, men det mest chokerende var at se, hvem der foretog faldet. For en kort stund var Bill Belichick nemlig blevet erstattet af sin lille snehund, der i bedste Al Capone-stil havde indtaget kongestolen.

Da TV-kameraerne i sekunderne før Patriots’ valg af Dugger stillede om til Belichicks ‘draft room’ var den karismatiske cheftræner ikke at se i billedet. Det var hunden til gengæld. Få øjeblikke senere var Belichick dog tilbage i billedet, hvor han belønnede den midlertidige cheftræner med en lille godbid.

Du kan se den morsomme video herunder og få et godt grin: