
Det er igen den tid på året, hvor NFL draften står for døren. I år er det legendariske Lambeau Field i Green Bay, som får lov til at stå for at undeholde os fra kl. 2:00 dansk tid d. 25. april til og med d. 26, når de 7 runder af draften løber af stablen.
Gul Klud er klar til at give dig de bedste 10 spillere per position, så du kan være opdateret og klar til draften.
Årets årgang for tight ends er stærkere end vi har set længe. Der er syv af denne listes spillere, som alle sammen kunne være taget efter dag 2 af draften. Der er endda to første rundes tight ends, der er særdeles talentfulde og kunne være betydningsfulde for et hold fra dag 1.
[1] Tyler Warren, TE, Penn State
Højde: 197 cm | Vægt: 116 kg | Alder: 22 år
Tyler Warren har startet to år for Penn State. Han greb 104 bolde for 1223 yards og 8 touchdowns i 2024. Han vandt Mackey-trofæet for nationens bedste tight end. Warren er bygget som den prototypiske tight end pånær hans armlængde. På trods af sin størrelse, så har Warren kvikke fødder til at starte og stoppe i sine ruter. Han er især dygtig til at accelererer fra han griber bolden og så skal løbe videre. Warren forbedrede sig meget i 2024 med at have tiltro til sine hænder. Han har flete et-hånds greb end han har tabte bolde. Warren blev brugt som båder running back og quarterback til tider. Han er en god, ikke fremragende blocker. Armlængden er et problem for ham, når han skal blocke spillere med længere arme og var ikke god til at smide taklere af sig. Warren er blandt de bedste tight end spillere, som er kommet ud af college i de seneste par år. Han er en velbygget og dygtig på samtlige punkter ved positionen.
Forventning: Første halvdel af første runde
[2] Colston Loveland, TE, Michigan
Højde: 197 cm | Vægt: 112 kg | Alder: 21 år
Colston Loveland har startet tre sæsoner for Michigan. På trods af tre missede kampe, så havde han 56 grebne bolde for 582 yards og 5 touchdowns. Loveland var den bedste spiller for Michigan siden han ankom for angrebet. Loveland har størrelsen og er næsten en wide receiver, så god er han til at løbe ruter. Hans radius for at kunne gribe bolde er enorm og han har sikre hænder til ikke at tabe den. . Loveland er hæderlig, som blocker for løbet, men har ikke udvist det store ellers. Hans evne for YAC (yards after catch) er ikke særligt gode og han har problemer med at undgå taklinger. Han er på trods af størrelsen tyndt bygget, så når han skal blocke ved spillinjen opstår der lidt problemer. Han missede tre kampe i 2024 med en skulderskade. Loveland er dynamisk som receiver og er bedre end de fleste wide recievere til at løbe ruter. Han har ikke helt bygningen til at blive brugt som blocker i stor udstrækning, men han kan blive din nr. 1 receiver på et NFL hold.
Forventning: Første runde
[3] Mason Taylor, TE, LSU
Højde: 196 cm | Vægt: 112 kg | Alder: 20 år
Mason Taylor startede tre år for LSU. I den seneste sæson havde han 55 grebne bolde for 546 yards og 2 touchdowns. Taylor er en receiver i en tight ends krop. Han har gode hænder og er god ved quarterbacken til at dreje sin krop for at gøre det nemmere at kaste til ham. Han er ikke bange for kontakt og løber smukke ruter for en så stor person. Han har ikke været en god blocker i sine tre år. Taylor bliver oftest kastet til side af defensive ends. Han lavede ikke mange eksplosive spil og opnåede aldrig en kamp med over 100-yards. Taylor er det ikoniske sikkerhedsnet for quarterbacks på grund af hans fremragende receiver-egenskaber. Han skal oplæres meget, hvis han skal kunne bruges som blocker.
Forventning: Sen første/ start anden runde
[4] Elijah Arroyo, TE, Miami
Højde: 197 cm | Vægt: 115 kg | Alder: 22 år
Elijah Arroyo har startet ét år for Miami. I 2024 greb han 35 bolde for 590 yards og 7 touchdowns. Arroyo er en eksplosiv atlet for positionen med fine ruter og fart til at være til fare for forsvaret: 71.4% af hans grebne bolde endte i en first down eller et touchdown. Han bevæger sig let på trods af størrelsen. Han kan med lange skridt komme overraskende langt ned af banen. Han er også en villig blocker. Spørgsmålet omkring Arroyo som NFL spiller er to-delt. Arroyo blev næsten aldrig presset af en linebacker eller en cornerback, så det er reelt uvist, hvor godt han kan kæmpe sig igennem kontakt. Han missede samtidig 2023 og 2022 sæsonen med en knæskade. Arroyo er et stort spørgsmålstegn med skadeshistorik, men der er høje tanker om, hvad han kan blive til som en komplet tight end, hvis alt flasker sig.
Forventning: Anden runde
[5] Terrance Ferguson, TE, Oregon
Højde: 197 cm | Vægt: 112 kg | Alder: 22 år
Terrance Ferguson har startet fire år for Oregon. Han havde 43 grebne bolde for 591 yards og 3 touchdowns i seneste sæson. Ferguson er en velfungerende tight end uden de store svagheder i sit spil. Han fungerer godt på samtlige af de parametre, som bliver efterspurgt af en tight end. Han griber bolden godt, lader sig ikke blive holdt tilbage af fysiske modspillere og er en villig blocker. Han blev brugt oftest til at få den første down. Ferguson har ikke helt den fart, som man godt kunne ønske af en mere dynamisk spiller. Han ser på film ud til at altid at have én hastighed, som gør det nemt for forsvaret at læse ham. Han var ikke god til at gribe bolden, når der tæt konkurrence om at gribe bolden med en cornerback. Han missede to kampe i 2024 på grund af skader. Ferguson er god på alle parametre, men ikke speciel noget sted. Han skal blive en bedre blocker for at kunne få mere spilletid på et NFL hold.
Forventning: Slut anden/start tredje runde
[6] Harold Fannin Jr., TE, Bowling Green
Højde: 191 cm | Vægt: 109 kg | Alder: 20 år
Harold Fannin Jr. startede to år for Bowling Green. Fannin havde den bedste statistiske sæson for en tight end i college nogensinde i 2024 med 117 grebne bolde for 1555 yards og 10 touchdowns. Fannin er den yngste tight end i denne årgang og har kun spillet positionen i tre år, da han førhen var en safety. Fannin er eksplosiv i en lige linje, der ses på filmen, men ikke fremgik af hans 40-yard løb til NFL Combine. Fannin er mester i YAC (yards after catch) og er god til at bruge sin kvikhed til at få ham fri af taklinger. Han har også en ond stiff-arm og bærer sine modstandere et par ekstra yards, når de endelig får ham taklet. Han dominerede ikke kun imod dårlige modstandere, men havde også gode kampe imod Penn State og Texas A&M. Fannin har ikke helt den ønskede størrelse for at blocke, ej heller til at ikke blive presset ned i hastighed af cornerbacks, som spiller i en tæt mandsopdækning. Hans løbestil er en smule underlig, med føderne ud til siden som en and, som gør at han ikke kan løbe nogle særligt gode ruter. Fannin er meget ukonventionel som tight end, men med sine YAC-evner, fart og gode hænder giver ham en mulighed for at være produktiv for i NFL
Forventning: Tredje runde
[7] Gunnar Helm, TE, Texas
Højde: 196 cm | Vægt: 109 kg | Alder: 22 år
Gunnar Helm har startet to år for Texas. Sidste sæson opnåede han 60 grebne bolde for 786 yards og 7 touchdowns. Det var nok til at lede holdet i receptions over spillere som Matthew Golden, som har chancen for at blive draftet i første runde. Helm er fremragende receiver. Han er god til at finde huller i forsvaret og er virkelig velkoordineret i hans krop til at undgå taklinger. Han havde tredje flest yards after catch i college for tight ends. Han gør alt hvad han kan som blocker, men presser dog aldrig modstanderen bagud. Han er ikke hurtig og han mangler stadig en del styrke for at kunne være dominant som blocker. Hans præstation til NFL Combine var nærmest elendig og kan sætte spørgsmåltegn ved hans fysiske evner for hold. Helm er en god receiver mulighed for et hold, som har gaverne til at bygge ham op som en god blocker. De fysiske evner kommer der til at være spørgsmålstegn ved mere end for andre i årgangen.
Forventning: Slut tredje/start fjerde runde
[8] Oronde Gadsden II, TE, Syracuse
Højde: 195 cm | Vægt: 109 kg | Alder: 21 år
Oronde Gadsden II har startet to år for Syracuse. Han ville have været tre-årig starter, hvis ikke for en skade i foden i 2022, som fik ham til at misse 11 kampe. I 2024-sæsonen opnåede han 73 grebne bolde for 934 yards og 7 touchdowns. Gadsden spillede originalt wide receiver, men blev på grund af hans højde ændret til hybrid tight end. Han har været isærdeleshed god i 50/50 situationer til at gribe bolden – hele 17 contested catches som var flest i college for tight ends. Han ruter er pæne og var eksplosiv, når han fik bolden. Han har ikke skuldrebredden og massefylden, som normalt er ønsket af positionen. Det kan ses ved, at han ikke rigtigt kan smide taklinger af sig Gadsden er en kombination af en wide receiver og tight end, som primært vil blive brugt til lige netop det. Han har ikke kroppen til at kunne blive brugt som blocker Skaden fra 2023 vil have indflydelse på, hvornår han bliver valgt.
Forventning: Fjerde runde
[9] Mitchell Evans, TE, Notre Dame
Højde: 196 cm | Vægt: 115 kg | Alder: 22 år
Mitchell Evans har startet tre år for Notre Dame. Han greb 43 bolde for 421 yards og 3 touchdowns i denne sæson. Evans er hvad man kan kalde en funktionel tight end. Evans udmærker sig ikke specielt noget sted i forhold til årgangen, men spiller positionen på en solid og konsistent måde. Både hans egenskaber som receiver og som blocker er gode, men ikke ekstraordinære, som NFL hold normalt ønsker. Han har ikke de atletisker gaver til at kunne udvikle sig til noget specielt. Han har også havde mange skader igennem sin karriere. Både 2022 og 2023 blev forkortet med i alt 10 kampe. Evans vil være en TE2 eller TE3 på et hold på grund af hans funktionalitet. Han skal nok klare arbejdet fint, men der er ingen wow-faktor ved hans evner.
Forventning: Fjerde runde
[10] Jake Briningstool, TE, Clemson
Højde: 197 cm | Vægt: 109 kg | Alder: 22 år
Jacob “Jake” Briningstool var en to-årig starter for Clemson. I den seneste sæson havde han 49 grebne bolde for 530 yards og 7 touchdowns. Briningstool har atletiske evner, som er lidt over gennemsnittet. Han er endnu tight end, som specialiserer sig bedst til at gribe bolden. Han har godt styr på ruter og stærke hænder til at holde på bolden. Han er aggressiv som blocker. Der er dog ikke mange flere plusser ved hans spil, som gør ham ekstraordinær i forhold til andre i årgangen. Selv om hans ruter er gode, så bliver han oftest hængtet lidt af ved kontakt fra forsvaret. Han er på trods af sin størrelse tyndt bygget og mangler noget mere funktionel styrke. Briningstool forstår at maksimere de evner, som har har til rådighed. Loftet for sit spil er ikke imponerende sammenlignet med mange andre. Han vil dog kunne give fra sig som blocker og receiver på hold, som kan bruge ham i rotationen.
Forventning: Femte runde
Andre navneværdige spillere:
Thomas Fidone II, TE, Nebraska
Jackson Hawes, TE, Georgia Tech
Luke Lachey, TE, Iowa
Se flere positions-rangeringer:
Angreb: | QB | RB | WR | TE | OT | IOL
Forsvar: | DE | DT | LB | CB | S | K/P







