
Det er igen den tid på året, hvor NFL draften står for døren. I år er det legendariske Lambeau Field i Green Bay, som får lov til at stå for at underholde os fra kl. 2:00 dansk tid d. 24. april til og med d. 26, når de 7 runder af draften løber af stablen.
Gul Klud er klar til at give dig de bedste 10 spillere per position, så du kan være opdateret og klar til draften.
Safety er en position, som NFL fokuserer mindre og mindre på. Det gør, at årgangene for safeties heller aldrig plejer at være særlig dybe. Årets årgang har dog fire fremragende spillere, der har mulighederne for at blive gode.
[1] Malaki Starks, S, Georgia
Højde: 185 cm | Vægt: 89 kg | Alder: 21 år
William Malaki Starks har startet tre år for Georgia. Denne sæson opnåede han 77 taklinger, 4 bolde slået ned og 1 interception. Starks glider let over banen med smidighed i hofterne og lette fødder. Ordet elegant kan næsten bruges, når han spiller. Starks forstår at læse angrebet til at angribe bolden. Han er villig i løbespillet og er ifølge trænere en fremragende leder, men også enormt klog til at kunne hjælpe medspillere i deres roller i forsvaret. Starks er en underlig atlet. Han havde en af de langsommeste øvelser til NFL Combine, men havde den højste topfart i øvelsen. Han er tydeligt selvsikker på hvad han har, men der er nogle mangler fysisk. Modspillere kan ofte falde forover i hans taklinger, fordi der mangler lidt ekstra gas. I mansopdækning bider han lidt for hurtigt, som gør at han kan blive snydt af start-stop ruter eller generelt med receivere, som er gode til at løbe ruter. Du finder ikke en smartere safety end Starks. De atletiske gaver kan få nogle NFL hold til at fortvivle, men Stark har fremvist safety spil på højeste niveau i alle tre år hos Georgia.
Forventning: Første runde
[2] Nick Emmanwori, S, South Carolina
Højde: 191 cm | Vægt: 100 kg | Alder: 21 år
Nicholas “Nick” Emmanwori har startet tre år for South Carolina. Han havde 83 taklinger, 6 bolde slået ned og 4 interceptions (to blev til touchdowns) i 2024. Emmanwori er årgangens yngste og mest atletiske spiller. Hans testning til NFL Combine gjorde ham til den mest atletiske “free” safety siden 1987 (1235 sammenlignelige spillere). Emmanwori er en enorm safety, hvis styrke og eksplosivitet gør ham særdeles farlig, når han er tæt på spillinjen. Han elsker at spille fysisk, men har stadig bevægeligheden og hænderne til at angribe bolden og løbe foran wide receivernes ruter. Hans svaghed er primært, at når han står for langt tilbage på banen, så bliver hans læsning af angrebet ret inkonsistent. Det gør, at han falder i fælderne lagt af angrebet og kommer ud af position. Hans fysiske spilstil gør, at han bruger sine hænder lidt for aktivt. Det holder dommerne øje med og giver ham en del flag. Emmanwori er et fysisk vidunder for positionen, som med sin fysiske spilstil og sikre hænder vil blive en sikker fast spiller i NFL. Hvis han kan få lov og spille i boksen omkring spillinjen, vil hans talenter blive udnyttet bedst.
Forventning: Første runde
[3] Xavier Watts, S, Notre Dame
Højde: 183 cm | Vægt: 93 kg | Alder: 23 år
Xavier Watts har startet to år for Notre Dame, men har spillet siden 2021. Watts havde 82 taklinger, 16 bolde slået ned og 6 interceptions i 2025. Watts er en opportunistisk zone-spiller med et talent for at finde bolden. Han har, som den eneste spiller i college, 13 interceptions på to år – Ingen anden havde mere end 9. Han løber med tydelig tiltro til hans øjne og var en holdkaptajn de seneste to år. Watts er en OK atlet uden helt den størrelse og fart, som man kunne ønske ideelt set. Han har ikke hoftesmidigheden til at følge med i mandsopdækning med rute-orienterede receivere. Watts vil til tider komme ind i taklinger lidt skævt, som gør at han glider af modspilleren. Watts vil ikke den rigtige, hvis man spiller mandsopdækning. Til gengæld får du ikke en bedre safety i zoneopdækning, hvor han kan hjælpe til mod løbespillet og angribe bolden i luften med sin høje forståelse for angrebet.
Forventning: Anden runde
[4] Kevin Winston Jr., S, Penn State
Højde: 187 cm | Vægt: 97 kg | Alder: 21 år
Kevin Winston Jr. har startet to år for Penn State. Han spillede dog kun to kampe i 2024 på grund af en knæskade. Han nåede kun 13 taklinger i 2024, men havde sæsonen forinden 61 taklinger, 6 bolde slået ned og 1 interception. Winston en fysisk velbygget safety. Han bringer styrke og eksplosivitet imod løbespillet og var en holdkaptajn i 2024 på trods af sin skade. Winston er bedre i mandsopdækning gode egenskaber til at læse receiveren og størrelsen til at kunne modsvare tight ends. Han er inkonsistent til at læse angrebet i zoneopdækning, som gør at han bider på de falske bevægelser, som angrebet bruger. Han har kun spillet ét år reelt set, så er stadig meget ung i positionen. Winstons skade vil være et spørgsmål og det vil hans få antal kampe spillet også. Til gengæld er han en velbygget, fysisk spiller, som hurtigt vil kunne forbedre et løbeforsvar samt kunne dække op i mandsopdækning på et højt niveau.
Forventning: Anden runde
[5] Andrew Mukuba, S, Texas
Højde: 181 cm | Vægt: 84 kg | Alder: 33 år
Andrew Mukuba har startet ét år for Texas efter at have startet tre år for Clemson tidligere. Han opnåede 69 taklinger, 11 bolde slået ned og 5 interceptions i denne sæson. Mukuba er aggresiv af pommern til, når han spiller. Hans ellers mindre kropbygning for en safety kan ikke ses i måden han spiller på. Han flyver frem for at takle og har forståelse for spillet lidt at læse receiveren og quarterbacken for at få fat i bolden. Ifølge trænere er han mentalt koldtblodet og gør alt for at blive bedre. Han mangler lidt styrke for at færdiggøre de sværeste taklinger, især da han har lidt korte arme skal hver takling være perfekt imod bedre modstandere. Han havde en knæskade i slut 2024, som han også havde problemer med i 2022. Mukuba har energien og mentaliteten til at spille i NFL, men manglende styrke og størrelse kan give ham problemer i mulighederne for at starte.
Forventning: Trejde runde
[6] Billy Bowman Jr., S, Oklahoma
Højde: 178 cm | Vægt: 87 kg | Alder: 22 år
Billy Bowman Jr. har startet fire år for Oklahoma. Han havde 54 taklinger, 1 bold slået ned og 2 interceptions i seneste sæson. Bowman er ikke den største spiller, men gør op for det med en fremragende sans for spillet. Der er ikke mange pletter på Bowmans spil generelt som safety. Zoneopdækning er intet problem for ham og hans kropskontrol lader ham gå efter bolden i stedet for at være passiv. Han har hurtighed nok til ikke at blive brændt af i de korte ruter. Størrelsen og spilstyrken er problemet. Det opstår imod større receivere i mandsopdækning, imod løbespillet og generelt taklingerne. Bowman vil blive skilt fra af nogle NFL hold på grund af størrelsen, men der er en grund til at Oklahoma har haft han på banen fire år i træk. Han ved, hvordan man spiller positionen.
Forventning: Trejde runde
[7] Jonas Sanker, S, Virginia
Højde: 184 cm | Vægt: 93 kg | Alder: 22 år
Jonas Sanker har startet tre år for Virginia. I 2024 havde han 98 taklinger, 5 bolde slået ned og 1 interception. Sanker er atletisk bygget med lange arme. Han har en god hurtighed til at gå fra sidelinje til sidelinje. Den hurtighed bruger han i kombination med god forståelse af spillet til at angribe taklinger og bolden med farlig kraft. Sanker spiller godt i både zone- og mandsopdækning. Hold vil kunne lide, at han også har spillet 531 snaps på special teams. Han går sjældent efter at intercepte og vil hellere takle, som nedsætter antallet af interceptions. Sankers bliver snydt af play-action spil fra angrebet ofte. Sanker har en masse gode egenskaber og vil være bedst nær spillinjen, hvor han kan have indflydelse på løbespillet og matche op imod tight ends i zone- såvel som mandsopdækning.
Forventning: Tredje runde
[8] Lathan Ransom, S, Colorado
Højde: 184 cm | Vægt: 92 kg | Alder: 22 år
Lathan Ransom har startet tre år for Oklahoma. Han havde 76 taklinger, 3 bolde slået ned og 1 interception i 2024. Ransom bruger sin styrke og øjne til at være farlig imod løbespillet. Han er disciplineret og aggresiv i sine taklinger. Han spiller godt i mandsopdækning på tight ends, hvor han kan være mere fysisk. Den aggresive taklings-tendens bliver dog for ofte et negativ for Ransom, da teknikken kan fejle. Går hellere efter taklinger end bolden, som gjorde at han alle tre år havde samme eller flere forcerede fumbles end interceptions. Han har misset kampe hvert år de sidste fire år på grund af skader. Ransom mangler opdækningsevnerne til at blive en komplet safety, men evnerne imod løbet og tight ends kan give ham starter potentiale.
Forventning: Fjerde runde
[9] Malachi Moore, S, Alabama
Højde: 181 cm | Vægt: 89 kg | Alder: 23 år
Malachi Moore har startet fire år for Alabama. Han havde 70 taklinger, 10 bolde slået ned og 2 interceptions i den seneste sæson. Moore har spillet mange forskellige positioner i løbet af sin karriere hos Alabama. Hans generelt gode niveau imod løbet og til opdækning giver ham en solidt niveau. Han spillede også 486 snaps på special teams i løbet af sin karriere. Moore mangler de fysiske egenskaber til at kunne gøre ham speciel. Mangel på hurtighed giver ham problemer med wide receivere til tider. Han har haft temperamentsproblemer på banen til trods af sin status som holdkaptajn de seneste to år. Moore vil ikke være den bedste spiller på banen, men han har gode nok evner på tværs af positionen til at kunne hjælpe et NFL hold.
Forventning: Fjerde runde
[10] Jaylen Reed, S, Penn State
Højde: 182 cm | Vægt: 96 kg | Alder: 22 år
Jaylen Reed har startet to år for Penn State. Han havde 98 taklinger, 6 bolde slået ned og 3 interceptions i 2024. Den anden safety fra Penn State i denne årgang, Reed spiller med en absolut aggresivitet, som han elsker at hamre ind i modstandere. Han har god eksplosiv fart og nok smidighed til at undgå blockere på vej imod taklingen. Var effektiv til at blitze og har god forståelse for wide receivernes ruter i zoneopdækning. Reed mangler teknik i sine taklinger. Kombiner det med at han altid har fuld fart på og så kan taklingerne godt blive problematiske. Det er til trods for, at han opnåede 98 på sæsonen. Han er udisciplineret til tider og der blev kastet 4 flag efter ham i 2024. Reed har mange af de evner, som man leder efter i en safety. Han laver simpelthen for mange mentale og tekniske fejl til at han på nuværende tidspunkt er et sikkert valg.
Forventning: Fjerde runde
Andre navneværdige spillere:
Sebastian Castro, S, Iowa
Se flere positions-rangeringer:
Angreb: | QB | RB | WR | TE | OT | IOL
Forsvar: | DE | DT | LB | CB | S | K/P







