Draften starter i morgen nat (fredag morgen klokken 02), og jeg glæder mig helt afsindigt meget. Siden november har jeg nørdet igennem med de talenter, der bliver draftet torsdag, fredag og lørdag, og her kan I se, hvem jeg tror mest og mindst på. Desuden er der en kort beskrivelse af de fleste spillere.

Linebackerpositionen er en af de bedre i årets draft, hvor der både er et højt topniveau og en ganske solid bredde til både Dag 2 og Dag 3. Personligt synes jeg dog, at én spiller overstråler de andre med mange, mange lux.

Den bedste:

1. Roquan Smith, Georgia, 6’1, 236lbs – Forventes draftet i: Top 6-15
Sammenligning: Bobby Wagner

Chargers vælger som nummer 17, og jeg håber virkelig, at Roquan Smith stadigvæk er der på det tidspunkt, men jeg tvivler meget på det.
Roquan Smith er en glimrende atlet og samtidig en moderne linebacker, der kan dække op. Derduover takler han samtidig langt bedre end gennemsnittet. Instinkterne fejler heller ikke noget, og det eneste, der afholder Roquan Smith fra at være et stensikkert top 10-valg, er den lidt mindre end optimale størrelse.

Mit største draft crush i år.


De næstbedste:

2. Tremaine Edmunds, Virginia Tech, 6’4, 253lbs – Forventes draftet i: Top 12
Sammenligning: Anthony Barr-typen

Tremaine Edmunds er den yngste spiller i draften, og med hans størrelse og atletiske evner er potentialet derfor selvsagt enormt. Det vil få general managers til at savle og der er ikke meget tvivl om, at Edmunds bliver valgt i første halvdel af første runde, hvilket på sin hvis er ganske forståeligt. På nuværende tidspunkt er Edmunds’ instinkter og forståelse for spillet under middel, og mens det gradvist forbedres i NFL, håber det hold, der drafter Edmunds, at han bliver ventetiden værd.

Selvom han mangler lidt instinkter vil han fra dag 1 kunne bidrage med en del.

3. Leighton Vander Esch, Boise State, 6’4, 256lbs – Forventes draftet i: Top 50
Sammenligning: En bedre og større version af Stephone Anthony

Vander Esch brændte banen af til Scouting Combine og han vejede tilmed ind blandt de klart største og tungeste linebackere. I løbespillet spiller han dog ikke hårdt nok, og han skal blive bedre til at slå den blokerende modstander. I opdækning har han de atletiske evner til at blive en god spiller, men også i den del af spillet er det noget at arbejde med.

Potentialet er skyhøjt, og det er muligt, at det indfries. Sker det, kan han blive den bedste linebacker i ligaen. I den sidste uges tid har der været rapporter om, at tidligere har haft en halvalvorlig nakkeskade.

4. Rashaan Evans, Alabama, 6’2, 232lbs -Forventes draftet i: 1.-2. runde
Sammenligning: Antonio Pierce

Hvis nogen spørger Hjalte Froholdt, hvem Rashaan Evans er, så er jeg ret sikker på, at han kan svare. Evans er nemlig en ret voldsom spiller, når han kommer ned ad bakke i løbespillet, og det fik Hjalte at mærke, da han efter et pull i årets opgør mellem Arkansas og Alabama blev sat noget så eftertrykkeligt på røven af den nu tidligere Alabama-spiller.

Evans testede ikke så godt som ventet til Combine og selvom han nævnes som et muligt valg i første runde, bør han nok først vælges på draftens dag to.


Fine startere:

5. Jack Cichy, Wisconsin, 6’2, 238lbs – Forventes draftet i: 3.-5.runde
Sammenligning: James Laurinaitis

Lad os starte med det positive: Cichy har gode instinkter, han takler fint og er generelt en god footballspiller og efter sigende en fremragende leder. Cichy rev dog sit korsbånd over i august, og han nåede derfor ikke at spille i 2017. 2016-sæsonen sluttede desuden meget tidligt, da Cichy i oktober 2016 fik en stor skade i brystmuskulaturen.

I kampene ser Cichy ikke voldsomt eksplosiv ud og med skaderne in mente kan han let falde til tredjedagen.

6. Dorian O’Daniel, Clemson, 6’0½, 223lbs – Forventes draftet i: 2.-4. runde
Sammenligning: Duke Riley – men klogere.

Jeg kan ikke pege på en specifik ting, der gør, at Dorian O’Daniel skal draftes i tredje runde, men det synes jeg alligevel, at han skal. Han er allrounder og så er han god til at se, hvornår muligheden byder sig til at lave en forsinket blitz, hvor han samtidig ikke har noget umiddelbart ansvar for opdækning i midten af banen. Når han går i opdækning virker han desuden til at vide, hvad han laver.

Jeg ser Dorian O’Daniel som en ret moderne linebacker.

7. Josey Jewell, Iowa, 6’1, 234lbs – Forventes draftet i: 3.-4.runde
På mange måder minder Jewell om Jack Cichy. Jewell bevæger sig fint nok, men han mangler lidt fart i stængerne. Sammenlignet med Cichy halter taklingerne også, men tilgengæld har Jewell ikke nær så mange store skader i karrieren.


Potentialet er der:

8. Malik Jefferson, Texas, 6’2, 236lbs – Forventes draftet i: 2.-3. runde
Sammenligning: En mulig Daryl Smith-type?

NFL-holdene har i Malik Jefferson endnu en atletisk linebacker at overveje. Malik Jefferson har spillede mest outside linebacker i college og han viste sig desuden brugbar på blitzes fra sin linebackerposition. Med fare for at gentage mig selv, så mangler Jeffersons instinkter en del og så har tager han lidt for ofte nogle skrækkelige vinkler hen imod den spiller, han har til opgave at takle. Derudover har han en tendens til at eliminere sig selv ved at ”overløbe” spil og han mangler lidt udi at klare sig imod blokerende spillere.

Lige nu virker Jefferson mest som en mulig blitzer og som en linebacker, der kan klare sig okay i opdækning.

9. Shaquem Griffin, UCF, 6’0, 227lbs -Forventes draftet i: 2.-4. runde
Sammenligning: Ingen

Han har størrelse som en defensive back, men er egentlig mere en pass rusher eller ”weakside linebacker”. Shaquem Griffin mangler en hånd, men er rigtig, rigtig hurtig. Hvis ikke han kan klare sig som linebacker, bør han som minimum blive en fremragende special teamer. Bedste sammenligning er måske Haason Reddick, som Arizona Cardinals draftede i første runde sidste år.

10. Jerome Baker, Ohio State, 6’1, 229lbs – Forventes draftet i: 2.-4.runde
Sammenligning: Ryan Shazier-ish – hvis han vil….

Når Jerome Baker spiller, kan der ske en af de tre følgende ting:
1. Han læser ydersideløbet perfekt og bruger sine atletisk evner til at takle RBen inden line of scrimmage, selvom RB faktisk har meget plads at finte Baker på.
2. Han fanges i simpel trafik og kommer 5 yards efter en langsom fullback nedad banen.
3. Han fanges i simpel trafik og giver nærmest op, så han kommer 10+ yards efter en langsom fullback nedad banen.

Jerome Baker viser i glemt, at han har potentialet til at blive den bedste linebacker fra denne ellers ret talentfulde linebackerårgang, men hvis ikke indstillingen forbedrer sig i NFL, er det desværre muligt, at de fleste har glemt ham igen om 2-3 år.

11. Matthew Thomas, Florida State, 6’3, 232lbs – Forventes draftet i: 4.-7. runde
Sammenligning: Darron Lee
Matthew Thomas er atlet til fingerspidserne, og jeg synes faktisk ikke, at der er noget at udsætte på indstillingen. Desværre løber han oftest rundt som en hane uden hoved.

Matthew Thomas har grundet de atletiske evner et stort potentiale, men er det virkelig muligt for ham at blive så meget bedre til at læse spillet, når han allerede har spillet football i en fin årrække?


Solide valg på Dag 3:

12. Travin Howard, TCU, 6’1, 213lbs -Forventes draftet i: 6. runde eller senere
Han har størrelse som en safety, men spiller bedre som linebacker og personligt er jeg nok højere på ham end de fleste. Han er god til at læse spillet og han er god til at glide af blokeringer så han kan komme ud i de rigtige huller. Imod ham tæller det dog, at han mangler power og misser nogle taklinger.

Det er muligt, at han falder ud af ligaen, men jeg har et lille man crush på den type spiller, Travin Howard er.

13. Tegray Scales, Indiana, 6’0, 230lbs – Forventes draftet i: 4.-6. runde
Sammenligning: Tahir Whitehead

Havde været for lille til at spille linebacker for 30 år siden og selv i college kan hans manglende størrelse ses på nogle spil. Scales ser spillet fint og er ikke skrækkelig på nogen måde, men hans spil skriger langt væk af NFL-backup.

14. Micah Kiser, Virginia, 6‘2, 240lbs – Forventes draftet i: 4.-5.runde
Bedst i løbespillet og er vel det man kan kalde en klassisk linebacker. Den klassiske linebacker er dog udfordret af, at kastespillet er blevet den klart vigtigste spil af football, og derfor må han nøjes med en 14.plads blandt alle linebackers.

15. Genard Avery, Memphis, 6’0½, 248lbs – Forventes draftet i: 4.-6. runde
Avery er en rigtig atletisk linebacker ud af en skole, der ikke rigtigt prioriterede at spille forsvar. Nogle analytikere peger på, at han vil være bedre som pass rusher, men der er hans højde en relativt stor modstander.

16. Jermaine Carter, Maryland, 6’0, 228lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere

17. Mike McCray, Michigan, 6’1, 243lbs – Forventes draftet i: 4.-5. runde
Ser lidt stiv ud i bevægelserne og måske skyldes det en alvorlig skade han pådrog sig for nogle år siden. I NFL kan de stive bevægelser arbejde imod ham, men hjertet er på det rette sted og forhåbentlig er der et hold, der har lyst til at bruge ham i en rolle som forsvarets fullback.

18. Fred Warner, BYU, 6’3½, 236lbs – Forventes draftet i: 2.-5. runde
Sammenligning: Paul Posluszny-light

Warner er en af de linebackere, der er mest delte meninger om i årets draft. Nogle mener, at han har talent til anden runde, mens jeg personligt ville vente til femte eller sjette runde. Han bringer noget fysik og atletisk har han også evnerne til NFL. Men for mange gange så jeg alvorlig mangel på hustle, og det er ikke noget, der tolereres her i firmaet, medmindre man er vanvittig talentfuld (Se: Jerome Baker).

19. Darius Leonard, South Carolina State, 6’2, 234lbs – Forventes draftet i: 2.-3. runde
Spillede for et ret lille college og samlede noget ganske flot produktion på skolen. Men han spiller langsomt og er ikke super fysisk i spillet, og så ender en spiller som ham langt nede hos mig.

20. Christian Sam, Arizona State, 6’2, 237lbs – Forventes draftet i: 4.-6. runde
Gør egentlig mange fine ting, men alt for ofte løber han bare i en tilfældig retning, fordi han ikke læser spillet hurtigt nok.


Langskud:

21. Skai Moore, South Carolina, 6’2, 218lbs – Forventes draftet i: 5.-6. runde

22. Bobby Okereke, Stanford, 6’3, 234lbs – Forventes ikke draftet

23. Devante Downs, California, 6’3, 245lbs – Forventes ikke draftet
Devante Downs er en af de spillere, det er længst siden, jeg har set, men jeg husker ham som værende en ret fysisk spiller og en spiller, der vil gøre sig bedst som strong side linebacker i NFL, da hans klart bedste rolle er at være en rambuk mod den offensive linje.


Jeg tror ikke rigtigt på det:

24. Oren Burks, Vanderbilt, 6’3, 233lbs – Forventes draftet i: 5.-6. runde
Virkelig hurtg og virkelig dårlig til at spille linebacker på nuværende tidspunkt, men NFL-hold er glade for atletiske projekter.

25. Nick DeLuca, North Dakota State, 6‘3, 245lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere
26. Chris Worley, Ohio State, 6’2, 230lbs – Forventes ikke draftet
27. Kenny Young, UCLA, 6’1, 236lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
28. Frank Ginda, San Jose State, 6’0, 235lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
29. Al-Rasheed Benton, West Virginia, 6’1, 238lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
30. Stacy Thomas, Louisville, 6’1, 242lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
31. Andre Smith, North Carolina, 6’0, 239 lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
32 Jason Cabinda, Penn State, 6’1, 239lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
33. Ja’Whaun Bentley, Purdue, 6’2, 260lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
34. Eric Boggs, Applachian State, 6’2, 236lbs – Forventes ikke draftet draftet i:

Hvis du vil vide mere om årets draftårgang, kan du lytte til Gul Klud-podcastet “Det Ovale Kontor”, hvor Teis Joranger, Mathias Sørensen og jeg i fire afsnit går mere i dybden med årets draft. Afsnittene kan findes på SoundCloud eller i din normale podcast-app.