Førstedagen tager altid det største fokus, men andendagen i NFL-draften er mindste lige så vigtig, og det er stedet, hvor hvor de gode hold skiller sig ud. Her får du alle valgene i anden og tredje runde med en kommentar og karakter.

NFL-holdene skød i går draften i gang med 32 valg. Der var især gang i receivere, og du kan her læse, hvordan det gik, og hvad vi synes om de 32 valg.

Selvom 32 spillere er valgt, er der stadig utroligt mange gode tilbage i årets draft. I anden og tredje runde kan forskellen i draften virkelig laves, og efter i dag vil alle 32 hold have valgt mindst en spiller i draften. I kan se de 20 bedste tilbageværende spillere på Teis Jorangers draft board her.

Gul Kluds Teis Joranger opdaterer artiklen løbende med valgene og giver karakterer for alle valgene. Husk at opdatere siden løbende, da siden ikke opdateres automatisk ved nye tilføjelser.

Karaktererne er givet ud fra, hvad jeg tænker om valgene lige nu. Om det ender som gode valg, finder vi først ud af om nogle år.

Anden Runde

33. Tampa Bay Buccaneers (fra Jaguars): Logan Hall, DT, Houston
Buccaneers manglede noget ungt talent i midten af den defensive linje, og jeg synes, at Logan Hall er virkelig spændende. Han er rigtig atletisk, og hans intensitet vil passe strålende ind ved siden af Vita Vea. Karakter: 10

34. Green Bay Packers (Fra Lions via Vikings): Christian Watson, WR, North Dakota State
Så fik Rodgers sin receiver! Efter en trade op, der kostede deres to andenrundevalg, så blev den atletiske Christian Watson valgt. Han er en freaky atlet, der skal blive meget bedre til at løbe ruter. Hos Packers erstatter han Marquez Valdes-Scantling. Karakter:10

35. Tennessee Titans (fra Jets): Roger McCreary, CB, Auburn
Det her valg overrasker mig en lille smule. McCreary er nok ikke en mand, jeg ville tage helt heroppe, da han har nogle fysiske og atletiske begrænsninger. Jeg tror stadig, han kan blive en solid spiller, men jeg havde valgt en del andre ting først. Karakter: 4

36. New York Jets (Fra Giants): Breece Hall, RB, Iowa State
Så fik vi valgt den første runningback, og det blev Jets, der trykkede på aftrækkeren. Michael Carter gjorde det hæderligt i sin rookiesæson, men der er ingen tvivl om, at Jets ønsker en rotation og flere muligheder. Jeg forstår valget, og jeg hader det ikke. Karakter: 7

37. Houston Texans: Jalen Pitre, S, Baylor
Jeg er stor fan af Jalen Pitre, og Texans har mangler over det hele, så deres primære formål skal være at vælge gode spillere. Det synes jeg, at Pitre er, så opgaven er bestået med bravour. Karakter: 10

38. Atlanta Falcons (Fra Panthers via Giants og Jets): Arnold Ebiketie, EDGE, Penn State
Falcons hoppede lige op foran Bears, der også havde øjnene på Ebiketie. Der manglede virkelig pass rush hos Falcons, og jeg synes, at Ebiketie er en god spiller. Kun Ojabo, der er skadet, har jeg over, så svært at klandre dem for det her valg. Karakter: 10

39. Chicago Bears: Kyler Gordon, CB, Washington
Bears kunne gå mange veje, og når nu Ebiketie blev taget, så kigger de i stedet mod cornerback, der virkelig også var en mangel. Gordon var min højestrangerede corner tilbage, så jeg synes, det er et godt valg. Karakter: 10

40. Seattle Seahawks (Fra Broncos): Boye Mafe, EDGE, Minnesota
En atletisk pass rusher giver mening for Seahawks, og Boye Mafe er et solidt valg på mange områder. Mafe har nogle ting, han skal lære, men han er atletisk og har nogle okay pass rush moves. Karakter: 7

41. Seattle Seahawks: Kenneth Walker, RB, Michigan State
Selvfølgelig skal Seahawks have en runningback mere. Pete Carroll elsker at løbe bolden, og Chris Carson og Rashaad Penny er selvfølgelig ikke nok. Jeg havde nok valgt en håndfuld andre positioner først, så jeg er ikke super begejstret, selvom Walker er talentfuld. Karakter: 02

42. Minnesota Vikings (Fra Commanders via Colts): Andrew Booth, CB, Clemson
Vikings skulle have hjælp til cornerback-gruppen, og med Booth har de nu taget to mand til deres secondary. Det forsvar skulle forbedres, og det bliver det også. Booth var den bedste cornerback tilbage i min optik, så det er et solidt valg. Karakter:10

43. New York Giants (Fra Falcons): Wan’Dale Robinson, WR, Kentucky
Så er der nok noget ved rygterne om, at Ka’Darius Toney kan være i unåde hos Giants. Robinson er meget samme type, der lever mest på manufactured touches. Jeg synes, at Robinson var en mand til fjerde runde, så jeg er ikke ret imponeret over det her valg. Karakter 00

44. Houston Texans (Fra Browns): John Metchie III, WR, Alabama
Efter lidt fokus på forsvaret tidligere i runden, bliver receivergruppen opgraderet her. Det giver fin mening, og Metchie er en mand, der har talent her til andendagen. For mig er det lige et nyk for højt for Metchie, især med korsbåndsskaden taget i betragtning. Karakter: 4

45. Baltimore Ravens: David Ojabo, EDGE, Michigan
Ravens fortsætter med at vælge gode spillere. Ojabo havde været et stensikkert førsterundevalg, hvis ikke han havde revet sin akillessene over. Hos Ravens skal han nok få tid til at komme ovenpå igen. Karakter: 12

46. Detroit Lions (Fra Vikings): Josh Paschal, EDGE, Kentucky
Et rigtigt Dan Campbell-valg, og selvom nogle måske synes, det er højt, så er det egentlig her omkring, jeg har Paschal på mit board. Han har alsidighed til at spille indvendigt og udvendigt. Efter valget af Hutchinson i første, havde jeg måske valgt en anden position her, men Paschal er en fin spiller. Karakter: 7

47. Washington Commanders (Fra Colts): Phidarian Mathis, DT, Alabama
Alabama defensive indvendige linjefolk og Washington Commanders. Name a more iconic duo. Er du tosset, hvor elsker Washington bare defensive tackles fra Alabama. De har nu Jonathan Allen, Da’Ron Payne og Mathis. Det er for højt til min smag, og Mathis er ikke nogen fantastisk trussel mod løbet. Karakter: 02

48. Chicago Bears (Fra Chargers): Jaquan Brisker, S, Penn State
Investeringen i bagkæden fortsætter med safety Jaquan Brisker. Han er all round solid og en ledertype, som Bears godt kunne bruge i deres genopbygning. Han passer desuden godt ind hos Eberflus. Karakter: 7

49. New Orleans Saints: Alontae Taylor, CB/S, Tennessee
Hold da op. Det her overrasker mig. Alontae Taylor anså jeg som et dag 3-valg, som måske kunne gå i bunden af tredje. Han er atletisk og fysisk, men jeg ved ikke, om han er safety eller cornerback, da teknikken og spilforståelsen som corner stadig halter. Karakter: 00

50. New England Patriots (Fra Dolphins via Chiefs): Tyquan Thornton, WR, Baylor
Så fik Patriots endelig noget fart til receiver-gruppen. Thornton har exceptionel fart, og jeg kan faktisk godt lide hans ball skills også. Ruterne skal udvikles lidt, og han er også lidt ranglet. Men det her var noget, Patriots manglede. Karakter: 7

51. Philadelphia Eagles: Cam Jurgens, IOL, Nebraska
Jeg kan godt forstå, at Eagles snupper en center. Jason Kelce er oppe i årene, og man kan med fordel finde fremtidens mand. Jeg er bare slet ikke fan af Jurgens, som jeg tror meget lidt på. Karakter: 00

52. Pittsburgh Steelers: George Pickens, WR, Georgia
Talentet er til meget mere for Pickens, men han er efter sigende ganske umoden, og det har fået ham til at falde. Steelers tager chancen, og jeg kan godt lide det. Han har dét, Steelers mangler, og Tomlin er et godt bud på en træner, der kan holde styr på Pickens. Karakter: 12

53. Indianapolis Colts (Fra Raiders fra Packers): Alec Pierce, WR, Cincinnati
En receiver giver mening for Colts, og Alec Pierce var den højestrangede på mit board. Jeg har svært ved at brokke mig over noget ved valget, og han kan fint strække banen vertikalt. Karakter: 10

54. Kansas City Chiefs (Fra Patriots): Skyy Moore, WR, Western Michigan
Der var snak om Skyy Moore meget højere, og selvom det havde været for højt til min smag, så synes jeg, at området her omkring valg nr. 54 er det rigtige område for Moore. Og Chiefs manglede en receiver efter Tyreek Hill-handlen. Karakter: 10

55. Arizona Cardinals: Trey McBride, TE, Colorado State
Jeg har lidt svært ved at greje, hvad Cardinals præcis har planer om. Man har lige kastet alt for mange penge efter Zach Ertz, og nu henter man endnu en tight end efter nogle sæsoner, hvor man ikke har brugt positionen så meget. Når det er sagt, er McBride en god spiller, synes jeg. Karakter: 7

56. Dallas Cowboys: Sam Williams, EDGE, Ole Miss
En spiller med en tvivlsom off field-historik. Det er lidt en klassiker for Cowboys. Williams har en anklage for et sexuelt overfald for et par år tilbage, som dog blev droppet. Atletisk er han spændende, men jeg savner lidt bend og bedre teknik. Karakter:4

57. Tampa Bay Buccaneers (Fra Bills): Luke Goedeke, IOL, Central Michigan
Buccaneers manglede en guard efter Ali Marpets karrierestop og Alex Cappas klubskifte, så at adressere positionen giver god mening. Goedeke er også en fin spiller, så jeg kan kan godt lide valget. Karakter: 10

58. Atlanta Falcons (Fra Titans): Troy Andersen, LB, Montana State
Jeg kan godt forstå valget, da Falcons mangler alt, og de her skyder på et stort potentiale i den superatletiske Troy Andersen. Jeg tror bare ikke ret meget på Andersen i NFL, da jeg synes, han læser spillet dårligt. Personligt er det 100 valg for højt. Karakter:00

59. Minnesota Vikings (Fra Packers): Ed Ingram, IOL, LSU
Den offensive linje er et fint sted at investere for Vikings. Ingram er rimelig eksplosiv og har fin styrke, men jeg synes, han er lidt et teknisk rod. Der var en del guards, jeg havde valgt før. Karakter: 4

60. Cincinnati Bengals (Fra Bucs): Cam Taylor-Britt, CB, Nebraska
Investeringen i holdets secondary fortsætter, og Cam Taylor-Britt var en oplagt kandidat her i bunden af anden runde. Det er lidt højt til min personlige smag, men det er solidt valg. Karakter: 7

61. San Francisco 49ers: Drake Jackson, EDGE, USC
Pass rush er alfa, omega for 49ers’ forsvar, så at blive ved med at investere i EDGE giver mening. Drake Jackson har stort potentiale med god eksplosivitet og lange arme, men han skal blive bedre teknisk. Men fint område for Jackson. Karakter: 7

62. Kansas City Chiefs: Bryan Cook, S, Cincinnati
Ny safety til Chiefs, og Bryan Cook blev valget. Jeg synes ikke, at Cook er så inspirerende, men han kan nok godt ende som starter i NFL. Karakter 4

63. Buffalo Bills (Fra Bengals): James Cook, RB, Georgia
Så blev det til en runningback for Bills. Både Walker og Hall var væk, og så gik man til Dalvin Cooks lillebror. Cook er meget dygtig i kastespilelt, og den dimension mangler Bills. Karakter: 7

64. Denver Broncos (Fra Rams): Nik Bonitto, EDGE, Oklahoma
Dybden på EDGE var ikke fantastisk hos Broncos, så Bonitto giver mening. Han passer også godt ind i systemet, og han er en talentfuld pass rusher. Karakter: 10

Næste side: Super Bowl-mestrene fra Rams stempler ind