
| Rd. | Pick | Navn | Position | College |
| 1 | 11 | Chris Olave | WR | Ohio State |
| 1 | 19 | Trevor Penning | OT | Northern Iowa |
| 2 | 49 | Alontae Taylor | CB | Tennessee |
| 5 | 161 | D’Marco Jackson | LB | Appalachian State |
| 6 | 194 | Jordan Jackson | DT | Air Force |
Bedste værdi: D’Marco Jackson, LB, Appalachian State
Jeg kan rigtig godt lide Chris Olave, og uden forhistorikken for det valg, havde jeg valgt ham. Det er dog for mig vanvittigt, at man trader næste års førsterundevalg for at få et ekstra førsterundevalg i år. Og derfra trader man så yderligere op for at tage en receiver i en draft, hvor der var mange andre receiver-muligheder. Olave skal blive en hall of fame-niveau receiver for at forsvare al den draftkapital på én spiller. Derfor går jeg i stedet med D’Marco Jackson, som jeg synes er en rimelig interessant linebacker. Han er tidligere safety og har de atletiske evner til at gøre sig i en moderne linebacker-rolle. Derudover er han virkelig fysisk og tæt bygget. Med lidt held kunne han godt blive en starter, og i femte runde, synes jeg, værdien er glimrende.
Værste værdi: Alontae Taylor, CB, Tennessee
Jeg har allerede harceleret en anelse mod de trades, der sikrede dem Olave, og jeg er heller ikke pjattet med Penning. På trods af det, fatter jeg allermindst af valget af Alontae Taylor. Jeg så Taylor som en klar dag 3-spiller. Han har størrelsen, fart og en fysisk spillestil til at gøre sig i NFL, men hans stive hofter og tvivlsomme feel for cornerback-positionen har fået mange til at se ham som safety, der først skal bide sig fast på special teams, mens man finder ud af, hvor han bedst passer ind. At i top 50 tage en spiller, der var så relativt usikker på sin position, at mange så ham skifte position, virker bare meget tvivlsomt. Og det er endda på en position, hvor Saints virker fint besat med Marshon Lattimore og Paulson Adebo. Jeg forstår det ikke.
Samlet vurdering:
Saints er et spøjst hold. De er så ekstremt aggressive og går mod alle konventioner, som ellers siger, at det er favorabelt at trade ned. De trader konstant op eller laver andre aggressive moves, der betyder, at de ofte har meget få valg i draften. De er sluppet afsted med det indtil nu, og måske gør de det igen i år. Jeg er bare ikke fan at strategien, selvom spillerne, de har taget, er ok. Olave og Penning giver mening for et hold som Saints, selvom jeg har mine forbehold ved Penning. Alontae Taylor valget forstår jeg dog ikke, og jeg synes ikke om den proces, der førte til at tage Olave. Derfor kan det kun blive til 02.
Karakter: 02
Næste side: Intet førsterundevalg hos Bucs








