Ashtyn Davis, California


23 år
185 cm (6 fod 1 inches)
92 kg (202 pund)
2019 stats:
Lavede 55 tacklinger, fire kast slået ned og to interceptions

Kort om Davis
Startede i college som en atletikløber (hækkeløber) i 2014 og var slet ikke på Cals football-hold i 14. I 2015 kom han på football-holdet som walk-on (intet football-stipendie) og siden arbejde han hårdt på at bide sig fast og slå igennem som football-spiller. Han afslog blandt andet flere løbe stipendier fra andre skoler. Det lykkedes langsomt og i 2018 og 2019 var han fast starter hos Cal. Han holder sig fra alle stoffer og alkohol, da hans forældre har kæmpet med misbrug.

Styrker og svagheder

Styrker Svagheder
God range som dyb safety Mangler lidt styrke og skal nok blive mere muskuløs
Dejlig teknik i man coverage Skal tackle lidt mere i kontrol
Ball skills er gode Ikke den bedste til at hjælpe mod løbet

Sidste mand i denne safety-gennemgang bliver Ashtyn Davis fra University of California. Davis har en interessant historie, men hans manglende erfaring taget i betragtning, så er der mange ting at lide ved Davis. Først og fremmest ligner Davis en rigtig fin atlet. Han ser ud til at have god fart i stængerne, og han bevæger sig godt uden problemer i sine retningsskift.

Derudover passer hans kvaliteter som fod i hose i nutidens NFL. Davis’ helt store styrker er hans kvaliteter i opdækningen. Han viser både evne til at arbejde dybt som free safety, hvor hans range og evne til at læse spillet bestemt virker godkendt, men han viser også evner tættere på line of scrimmage. Især var jeg imponeret over hans teknik i man coverage på slotreceivere og tight ends. Han er tålmodig i sin back pedal, mens han har god fornemmelse for, hvordan ruterne breaker. Der har sågar været lidt snak om, at nogle hold kunne overveje Davis som cornerback, og det viser noget om, hvor gode hans evner reelt er i opdækingen. Til sidst er det værd at fremhæve, at Davis også viser en evne til at finde bolden og angribe den i luften. På mange måder har han hele pakken i opdækningen.

Læs også: De bedste defensive tackles i draften

Hvor Davis dog mangler noget er primært styrkemæssigt. Han er lidt tynd i det lige nu, og han ligner en mand, som ville have godt af at komme ind i NFL-niveau styrkeprogram. Det tror jeg nok skal komme. På banen afspejler det sig i hans evner mod løbet, hvor han kan have lidt svært ved at komme frem igennem trafikken. Han er ikke helt dygtig nok til at skulle arbejde gennem den kontakt, som der er i boksen.

Derudover skal han tackle lidt bedre og generelt spille i lidt mere kontrol. Han har en tendens til at være lidt overilet i nogle af hans aktioner, hvilket resulterer i, at han får taget nogle dårlige vinkler til bolden eller misser tacklingen, fordi han ikke lige bremser lidt op og tackler i balance og kontrol. Det er ting, som jeg føler bestemt kan korrigeres, men ikke desto mindre er han ikke så stærk i arbejdet i boksen lige nu.

Opsummering og system
At stoppe kastet i nutidens NFL er alfa omega, og det er der, Ashtyn Davis’ styrker ligger. Han viser rigtig gode evner i opdækningen, og han kan gøre lidt af det hele for dit hold. Han kan både operere dybt som free safety, og så kan du give ham opgaver i mandsopdækningen af slotreceivere eller tight ends. De typer er bare gode at have, også selvom de så ikke bliver fantastiske mod løbet.

Systemmæssigt tror jeg egentlig, at Davis kan passe ind mange steder. Du drafter ham ikke til at spille strong safety, men om de har et single high eller two high-baseret system er ikke afgørende for Davis, som jeg ser det. Hvis der findes hold derude, som ser ham som en cornerback, så er det sandsynligvis cover 3-baserede forsvar som eksempelvis Seahawks, Chargers, Jaguars eller Falcons.

Forventet valgt: Anden runde


De bedste spillere i draften: QB, RB, WRTE, OT, IOL, IDL, EDGELBCB, S