Det gik ikke som håbet for Simon Mathiesen, da årets draft løb af stablen i Philadelphia i weekenden. Nu venter hårdt benarbejde af ham og agenten.

Claus Elming fangede søndag aften dansk tid en skuffet Simon Mathiesen, der i første omgang måtte kigge langt efter en kontrakt med et af de 32 hold.
Forude venter en masse arbejde for den talentfulde kicker, der skal holde sig skarp til når muligheden byder sig, samt for Mathiesens agent med at sprede rygtet om Mathiesens kvaliteter.
“Jeg har aldrig nogensinde fået noget foræret, når det kommer til amerikansk fodbold. Alt hvad jeg har opnået, har jeg arbejdet ekstremt hårdt for. Og nu kan jeg så se, at NFL er heller ikke noget, der bliver foræret til mig lige foreløbigt. Jeg tror på mig selv, og vi må se, hvad fremtiden bringer,” lød det blandt andet fra Mathiesen.
For den danske kicker er fremtiden nu ganske usikker, men han vil fortsat arbejde målrettet på at opnå frømmen om en NFL-karriere.
Du kan se hele samtalen mellem Simon Mathiesen og Claus Elming øverst i artiklen.
*** Læs også: Morten A: Simon stadig på holdenes radar
*** Læs også: Skuffende. Simon Mathiesen forbigået
*** Læs også: Fem klubber ville have Andreas Knappe