Fra et stort anlagt show i Las Vegas til en onlineversion optaget i NFL-bossens kælder. Det er effekten af Corona på NFL-draften 2020.

#Stayathome er det mest brugte hashtag på de sociale medier i USA, og når NFL draften løber af stablen fra torsdag d. 23. april til lørdag d. 25. april, så bliver det netop hjemmefra, med klubber, spillere, eksperter og sågar NFL Commissioner Roger Goodell placeret i eget hjem.

Således kunne NFL søndag løfte sløret for, at Goodell kommer til at offentliggøre de 32 picks i draftens første runde fra sin kælder i New York City forstaden Bronxville. Hvordan de resterende 223 picks bliver offentliggjort er stadig ikke officielt.

For at give hele seancen lidt mere pep og live-følelse, bliver der også lavet greenscreen-optagelser, hvor baggrunden bag Roger Goodel bliver erstattet med videobilleder af fanbasen for det hold, der drafter.

Sådan kommer det til at fungere (åbn)

Mange af de største profiler i draften havde sikkert set frem at skulle på scenen i Las Vegas, men i stedet får de 58 formodede top picks alle tilsendt kameraer, så man kan få deres umiddelbare reaktion, når de bliver draftet, og måske opleve nogle af de samme følelser, som danske Hjalte Froholdt gennemgik sidste år.

Der må maksimalt være seks mennesker til stede sammen med spilleren (eller i hvert fald seks personer i billedet) og alle skal sidde to meter fra hinanden.

Hop til: Gul Kluds store draft-sektion
– Læs også: Rækkefølgen – sådan drafter de 32 klubber
– Læs også: Hvad har dit hold brug for?
– Læs også: Her er de bedste spillere i draften