Draft-optakt: AFC East

0

Buffalo Bills

Største behov: EDGE, WR, LB

Free agency har budt på flere nye spillere, men ingen tilføjelse kan vise sig vigtigere (eller mere katastrofal) end ansættelsen af Joe Brady som headcoach.

Bradys angreb (Joe ikke Tom…) har fungeret i Buffalo, fordi Josh Allen er NFL’s svar på Mathias Gidsel. Selv når det ser allermest håbløst ud, så hiver han noget magi op af hatten.

Magien opstår tit ved, at Superman Josh selv løber bolden, og måske derfor tradede Bills sig til den erfarne receiver DJ Moore.

På den defensive side har Bills hentet de to safeties Geno Stone og aldrende C.J. Gardner-Johnson, samt cornerback Dee Alford. På den måde har de opgraderet bagkæden. De hev også Edge-rusher Bradley Chubb ind for at skabe pres på modstandernes quarterback, hvilket var en mangelvare i 2025.

Deres største savn er dog stadig mere pass rush, en top receiver og hjælp på linebacker, efter de har sagt farvel til fan-favoritten Matt Milano.

Buffalo Bills har pick 26

Vores bud: Cashius Howell, EDGE/OLB, Texas A&M eller Jordyn Tyson, WR, Arizona State

Pass rush og linebacker i en og samme spiller lyder fornuftigt for Bills, og der er en vis sandsyndlighed for, at Howell stadig er der på pick 26. Howell er eksplosiv, meget atletisk og kommer lavt – noget Bills har savnet i deres pass rush. Hvis de prioriterer receiver (selv efter tilføjelsen af D.J. Moore), så er Tyson en stærk playmaker med kæmpe potentiale, der måske falder til Bills sent i første runde.

Næste side: Optakt til Miami Dolphins’ draft