NFL Draften 2016s første runde er allerede historie, og i nat skal holdene igang med runde 2 og 3. Jeg bringer her en lille beskrivelse af de 16, synes jeg, bedste spillere, der er tilbage i årets draft.   

  1. Myles Jack, LB, UCLA – Jack er gudsbenådet talent i kasteopdækning, men en knæskade har holdt holdene fra at vælge ham.
  2. Noah Spence, EDGE, Eastern Kentucky – Den bedste eller næstbedste pass rusher i draften er stadig ledig. En 2 år gammel sag om misbrug hjælper ham nok ikke.
  3. Jaylon Smith, LB, Notre Dame – Ligesom hos Myles Jack er det en knæskade, der gør, at Jaylon Smith ikke er valgt endnu.
  4. Jarran Reed, DT/NT, Alabama – Jarran Reed er ikke en flashy spiller, men damn han er dygtig imod løbet. ( psst Chargers.. Vælg ham her..)
  5. Chris Jones, DL, Mississippi State – Denne draft er stærkest på forsvaret og Chris Jones passer perfekt ind som defensiv end i et 3-4-forsvar.
  6. Andrew Billings, DL, Baylor – Billings kan spille alle positioner på den defensive linje, så længe der ikke er tale om defensiv end i et 4-3-forsvar. Lidt rå men viser stort talent.
  7. Jonathan Bullard, DE/DT, Florida – En 3-tech eller en DE i et 4-3-forsvar. Habil i begge spilfaser
  8. Emmanuel Ogbah, EDGE, Oklahoma State – Stor og stærk spiller, der mangler lidt teknik og fight I sit spil. Kan vise sig som lidt af et boom eller bust-pick.
  9. Cody Whitehair, G, Kansas State – Jeg er 100% sikker på, at Cody Whitehair får en fornuftig karriere som NFL-starter. Men jeg er ikke sikker på, om han kan blive meget mere end en middel spiller.
  10. Kevin Dodd, EDGE, Clemson – Dodd profiterede af hos Clemson at spille modsat Shaq Lawson, der blev valgt af Bills i første runde. Han er dog også selv en dygtig spiller.
  11. Javon Hargrave, DT, South Carolina State – Hargrave dominerede til Senior Bowl, hvor mange af skolernes største talenter samlet. Han har to år i træk gjort sig fortjent til titlen som årets bedste forsvarsspiller i 1. division.
  12. Michael Thomas, WR, Ohio State – Ohio State spiller en smule begrænset i kastespillet og det er gået ud over Michael Thomas’ statistikker. Jeg ser ham som en dårligere og lidt mindre version af Denver Broncos’ Demaryius Thomas.
  13. Sean Davis, S/CB, Maryland – Sean Davis er en af draftens 10 bedste atleter, og han dækker også fornuftigt op.
  14. Rashard Higgins, WR, Colorado State – Nogle receivere vinder med fart og moves, nogle vinder med størrelse. Higgins kan gøre begge dele, men han er ikke dominerende.  
  15. Joe Thuney, G/T, North Carolina State – Min personlige draftyndling er i år Joe Thuney fra North Carolina State. Nogle eksperter mener ikke, at han overhovedet bør draftes, men jeg er stærkt uenig. Thuney viser rigtig god spilforståelse og samler altid den frie mand op på stunts og blitzes. Han er samtidig en overraskende god atlet.  Hans største problem kan til tider være at få placeret hænderne korrekt.
  16. Derrick Henry, RB, Alabama – Derrick Henry er stor. Altså som i rigtig stor – og en del college-spillere traf det, man kan kalde en helbredsmæssig klog beslutning, når de simpelthen valgte ikke at takle Heny, hvis de kunne undgå det. Han bryder dog ikke helt så mange taklinger, som man kunne have forventet, og indtil han er oppe i fart, er han til at have med at gøre.

Andre højt vurderede spillere blandt eksperterne: Reggie Ragland(LB), Mackensie Alexander(CB), Connor Cook(QB), Tyler Boyd(WR), Sterling Shepard(WR), Hunter Henry(TE), Jason Spriggs(T), Nick Martin(C), Shilique Calhoun (EDGE), Kamalei Correa(EDGE), Jihad Ward(DL) A’Shawn Robinson(DT), Austin Johnson(DT), T.J Green(CB), Su’a Cravens(S/LB) og  Von Bell(S)