I den tredje og sidste lørdagskamp kom Detroit Lions tilbage på sporet, da de knuste Denver Broncos med hele 42-17.

Og det mest vilde er, at det skete på tre quarters, for det stod 0-0 efter de første 15 minutter, hvor spillet bølgede frem og tilbage, men de to forsvar holdt stand.

Men da der først gik hul på bylden, så gik det stærkt, og især var Lions to rookies tight end Sam LaPorta og runningback Jahmyr Gibbs forrygende.

Broncos kom ellers ind til kampen som et af de varmeste mandskaber i NFL med seks sejre i deres seneste syv kampe, og skulle møde et Lions-mandskab, der har haft det svært den seneste måned, og hvor quarterback Jared Goff har bakset en del med turnovers på det seneste.

I stedet blev Broncos kørt over i the Motor City, og Goff og angrebet var forrygende i de sidste tre quarters,

Goff kastede tre touchdowns i anden quarter og fem i alt i kampen, og Broncos kunne slet ikke håndtere receiver Amon-Ra St. Brown, der igen er skadesfri, eller rookie tight-end Sam LaPorta, der scorede tre touchdowns.

Også rookie runningback Jahmyr Gibbs var forrygende og havde sin velsagtens bedste kamp for Lions. Han løb med god tålmodghed bag Lions offensive linje, og så snart der var et lille hul viste han sin eksplosive fart. Gibbs holdt et snit på over 9 yards pr. løb og og både løb og greb et touchdown.

Med sejren er Lions nu 10-4 og de lever faktisk stadig i kampen om at blive 1.-seed i NFC, mens Broncos faldt til 7-7 og pt. er udenfor for det fine selskab i AFC, hvor Bengals efter deres over Vikings i stedet glider ind.

Læs også: Sådan ser slutspilsbilledet ud