Detroit Lions fik en ordentlig snitter på 41-25, da de på Thanksgiving tog imod Houston Texans. Dermed ligger Lions sidst i NFC North og udsigt til tidlig ferie for Lions, der med stor sandsynlighed ender uden for slutspil for 3. gang i streg under cheftræner Matt Patricia.

Man kan næsten mærke varmen fra sædet igennem skærmen, når man ser Detroit for tiden. Matt Patricia er i sit 3. år hos Detroit Lions, men der har været meget lidt fremgang at spore for de blå. Faktisk ser det ud til, at holdet igen i år slutter med flere nederlag end sejre.

Derfor kom Patricia også med et meget klassisk trænersvar, da han blev spurgt ind til sin fremtid hos Lions.

“Mit fokus er på drengene i omklædningsrummet og at arbejde så hårdt jeg kan på at give dem succes. Jeg tænker ikke på meget andet end det. Jeg bekymrer mig ikke om andet end at gøre mig job så godt jeg kan hver dag og hjælpe alle med at få succes og få holdet til at køre.”

“Jeg tager en dag ad gangen og det kommer ikke til at ændre sig”

Læs også: Lions henter erfaren forsvarshjælp

Allerede for tre dage siden var Matt Patricia favorit til at blive næste træner, der mistede sit job. Og de odds er nok kun blevet værre siden i nat.