Kun tre spillere i ligaens historie har formået 1000 yards løb og 1000 grebne yards i samme sæson: Roger Craig, Marshall Faulk og Christian McCaffrey. Detroit Lions runningback, D’Andre Swift, sætter bestemt ikke sit lys under en skæppe og tror på, at han kan indfri den målsætning som den fjerde spiller i historien.

I sine første to sæsoner i NFL har Swift ikke været i nærheden af at komme op på 1000 yards i nogen af kategorierne. I sin første sæson løb han for 521 yards og greb for 357 yards på 13 kampe. Sidste år kom han op på 617 løbne yards og 452 i grebne yards i 13 kampe. For at nå de magiske 1000 yards i begge kategorier skal der dermed en hel del mere arbejde til. Derudover skal Swift også været bedre til at holde sig skadesfri, noget han indtil videre har haft svært ved.

Swift har selv udtalt, at han ved, at det er en svært mål at nå, men at det kan lade sig gøre i år, specielt når han har Duce Staley som running back træner. Staley, der selv var kendt for sine evner til både at løbe og gribe som running back i NFL, har ifølge Swift været med til at presse ham til at blive meget bedre. Staley har været en af de bedste trænere jeg nogensinde har spillet for, fortæller DeAndre Swift.

Følger man med i dette års Hard Knocks serie, er det også tydeligt at Duce Staley ofte presser Swift i træningslejren.

Læs også: Lions er dette års Hard Knocks hold

Uanset om Swift kommer til at indfri sit spektakulære sæsonmål, så bliver han helt sikkert en stor og vigtig del af angrebet i Detroit, som skal forsøge at forbedre deres 3-13-1 record fra 2021.