Pro Bowl center Travis Frederick er blevet diagnosticeret med en sjælden sygdom, der indtil videre holder ham ude af Cowboys træninger og kamp.

Det må være lidt af chok for såvel Travis Frederick som hele Cowboys-organisationen, at den stærke center to uger før sæsonstart er sygemeldt.

Længere tids sløvhed fik Travis Frederick til at søge læge, og det blev konstateret, at han lider af en ganske sjælden sygdom kaldet Guillain-Barrés syndrom.

Ligaens måske bedste center har allerede fået de første behandlinger for sygdommen, og skulle ifølge eget udsagn være i bedring. Han lagde selv følgende tweet op onsdag:

Det er endnu uvist, hvor længe Travis Frederick er ude, men ifølge flere eksperter er sygdommen heldigvis spottet tidligt, og dermed er der begrundet håb om, at det kun drejer sig om få uger.

sundhed.dk beskriver de sygdommen på følgende måde:

Travis Frederick er ikke den eneste NFL-spiller, der har været ramt af Guillain-Barrés syndrom. Således tilbød tidligere Washington Redskins offensive lineman Mark Schlereth sin hjælp til Frederick via Twitter:

I sine fem år i ligaen har Travis Frederick startet og spillet alle 80 kampe i grundspillet. Mens han er ude, bliver det med stor sandsynlighed Joe Looney, der overtager center-posten for Cowboys.

Også Dallas Cowboys startende Pro Bowl guard Zach Martin er i øjeblikket ude med en skade.