Endnu en New England Patriots-spiller har testet positiv for COVID-19. Klubbens faciliteter er lukket ned, og mandagskampen mod Denver Broncos rykkes fra femte til sjette spillerunde.

Denne nyhed er opdateret den 11. oktober kl. 15.21

Først quarterback Cam Newton, derefter cornerback Stephon Gilmore, og nu er endnu en spiller i New England Patriots blevet ramt af Coronavirus. Det står klart efter lørdagens COVID-19-tests i New England.

Nyheden er blevet berettet af både ESPN’s Adam Schefter og NFL Networks Tom Pelissero.

Patriots’ træningskompleks er derfor lukket ned for en sikkerheds skyld, mens alle på holdet testet igen i dag. Resultater fra dagens tests forventes at være klar i løbet af eftermiddagen dansk tid.

NFL har klokken 15 dansk tid meddelt, at kampen mellem New England Patriots og Denver Broncos, der allerede var blevet udsat fra søndag til mandag grundet den positive test hos cornerback Stephon Gilmore, nu udsættes til uge 6.

Derfor har både Patriots og Broncos har bye-week i denne runde.