
Ottende uge er i bøgerne for grundspillet i College Football, men hvad betydet det for holdenes rangering frem mod slutspillet?
Nyhedsbureauet Associated Press (AP) er i College Football regi kendt for deres ugentlige rangeringer af de 25 bedste hold i USA. Rangering bruges især til at vælge holdene, som kommer i slutspillet. Gul klud kommer hver uge til at give jer overblikket over de vigtigste bevægelser, så I kan følge med igennem hele sæsonen.
Top 12 Tjek-ind
Vi kan endnu en gang i årets grundspil byde velkommen til en ny nr. 1 på ranglisten. Oregon Ducks får via lov til at sidde på tronen efter at Texas Longhorns tabte sidste uges College Konge Kamp til Georgia Bulldogs. Kampen endte 30-15 til Georgia og gør, at de kommer op som nr. 2 på listen. Texas forbliver dog i top 5, så vi har ingen nye hold i top 5 i denne uge.
I top 12 har vi fået en udskiftet. BYU Cougars fortsætter deres fremragende grundspil med en 38-35 over Oklahoma State og er kommet ind i varmen. Alabama Crimson Tide taber deres opgør imod Tennessee Volunteers, som sender Tennessee op på Alabamas tidligere plads som nr. 7 og Alabama ud af top 12. Vi byder også velkommen til Indiana Hoosiers, som efter en 3-9 sæson sidste år nu er 7-0 og er et sprængfarligt hold.
Læs også: De største spil fra uge 8!
De store vindere og tabere
Ugens taber er tidligere nævnte Alabama, som ser skrøbelige ud i forhold til deres tid under cheftræner Nick Saban. Kalen DeBoer og Alabama møder nr. 21 Missouri Tigers i denne uge, hvorefter de skal møde LSU Tigers. LSU kampen især bliver svær for Alabama, hvis de holder deres nuværende niveau og hvis de ikke vinder over LSU, så er deres slutspilschancer astronomisk små med hvor mange ubesejrede hold, som stadig findes i College Football.
Ugens vinder blev nævnt for et par uger siden, da de vandt over Alabama, men kunne ikke vinde prisen, da de ikke var rangeret. Det er de dog nu! Vanderbilt Commodores er rykket ind som nr. 25 for første gang siden 2013. Deres fremragende quarterback Diego Pavia har gjort dem fra den uendelige lillebror i SEC konferencen til et respekteret hold i år.
Læs også sæsonens tidligere rangeringer:
Før sæsonstart | Uge 1 | Uge 2 | Uge 3 | Uge 4 | Uge 5 | Uge 6 | Uge 7 | Uge 8








