
Uge 5 er i bøgerne for College Football! Hvilke hold hjalp sig selv bedst efter denne uge? Gul Klud giver dig overblikket!
Kampene er spillet for uge 5 i College Football og uvisheden om, hvilke hold er gode eller ej forsvinder langsomt. Nyhedsbureauet Associated Press (AP) udkommer hver uge i sæsonen med den toneangivende top 25 rangeringen, som til slut vil ligge til grund for, hvilke hold kommer med i kampen om mesterskabet. Gul klud giver dig hver uge overblikket med de vigtigste bevægelser, så du kan følge med igennem hele sæsonen.
Hvad er der sket i toppen?
Efter en af de bedste uger, som man kan få lov til at få som college football fan, så er der rystet godt i posen – selv i toppen af rangeringen. Ohio State Buckeyes rykker sig ikke, men Oregon Ducks er nu rangeret nr. 2 efter en stor sejr over Penn State Nittany Lions, som falder ned som nr. 7 på listen. Miami Hurricanes rykker én plads ned, mens Ole Miss Rebels og Oklahoma Sooners er kommet ind som henholdsvis nr. 4 og nr. 5. Især Ole Miss er ugens højdespringer fra en trettendeplads.
Ser vi lidt længere nede på listen, så er Alamaba Crimson Tide tilbage fra de døde efter at tabe til Florida State i årets første sæson. Der blev givet bøllebank til Georgia Bulldogs, som nu er nede på en 12-plads. Indiana Hoosiers er også kommet ind i top 10 nu og ser ud til at fortsætte deres flotte niveau fra sidste år. LSU Tigers og Florida State Seminoles er faldet længere end Georgia og er nu helt ude af toppen efter at have ligget højt i sidste uge.
Sådan ser du college football
Er du college-football fan, er du træt af NFL kun er om søndagen, kan du ikke få nok football, eller vil du bare se what the fuzz is all about, så har vi lavet en guide til dig, der viser, hvordan du får college football hjem i stuen.
Se vores guide til College Football her.
De store vindere og tabere
Ugens vinder er Alabama Crimson Tide. Der var (næsten) ikke et hold, som hvis forventninger til sæsonen versus én uge inde i sæsonen var længere fra hinanden end Alabama. Måden de tabte til Florida State på var pinlig, men de har bygget videre på spillet siden. Sejren over Georgia kan vise sig at være skelsættende for resten af sæsonen. Niveauet skal dog forblive højt fremadrettet. DeBoer har ikke verdens længste snor, men i denne uge er han en vinder.
Der var mange tabere i denne uge, men lidt som Clemson, så havde Penn State Nittany Lions store forventninger til sæsonen. Selv om de kun er rykket ned på en syvende plads, så har Penn State og James Franklin problemer med højt rangerede hold. I år skulle være anderledes, men det var samme sang imod Oregon. Oregon var på de fleste parametre et bedre spillende hold, så hvad har Penn State egentlig tilbage i posen, hvis de drømmer om et mesterskab? Spørgsmålene bliver ikke mindre for Franklin og quarterback Drew Allar.
Læs også sæsonens tidligere rangeringer:
Før sæsonstart
Uge 1 | Uge 2 | Uge 3 | Uge 4 | Uge 5 | Uge 6 | Uge 7 | Uge 8 | Uge 9 | Uge 10 | Uge 11 | Uge 12 | Uge 13 |
Efter grundspillet








