Jarvis Landry er kommet til Cleveland Browns, og han er imponeret over holdet. Han er således ikke i tvivl om, at de har kvaliteten til at komme i slutspillet i år.

Optimismen bobler i Cleveland, Ohio.

Linebacker-profilen Christian Kirksey har tidligere fortalt, at 2018 føles anderledes i Cleveland Browns, og nu tilslutter den nye receiver-stjerne Jarvis Landry til koret, der tror på en god sæson af NFL’s mangeårige prügelknabe.

Han mener, at holdet har kvaliteten til at komme i slutspillet.

– Jeg ved med sikkerhed, at vi helt sikkert har playoff-kaliber, fortæller Landry til ohio.com.

Og selv om Landry generelt ikke mener, at det er en god ting at udtale sig om ens forventninger inden sæsonen, kan det hjælpe. Troen på en selv kan nemlig sprede sig til hele omklædningsrummet og på den måde hjælpe holdet, fortæller han.

– Jeg tror, at det på en måde er det aldrig godt at fortælle om ens forventninger og sige: ’Vi skal gøre dit, og vi skal gøre dat.’ Fordi hvis vi fejler, så vil vores kritikere vil sige, ’Nå, du sagde du ville gøre dit, og du ville gøre dat.’

– Men samtidig er det dejligt at have den slags ambitioner for en selv, for ens hold, og for mig. Det er sådan, vi skal tænke. Det er det, vi skal tro på, og jo mere, at den mentalitet bliver mentaliteten i omklædningsrummet, hjælper der os med at blive bedre.

I løbet af de forgangne to sæsoner er det blevet til én sejr for Cleveland Browns, og skulle Landry og kompagni ende i slutspillet, vil det være første gang i historien, at et hold er gået i slutspillet efter at have tabt samtlige kampe året forinden.

Browns vil desuden blive fulgt af HBO i løbet af træningslejren, hvilket der vil komme en sæson ”Hard Knocks” ud af.