
Cleveland Browns har forstærket receiverkorpset med det tidligere førsterundevalg og Super Bowl vinder, Kadarius Toney.
Toney er nu på sit tredje hold i NFL, hvor han håber at kunne sparke gang i karrieren igen. Førsterundevalget af Giants fra 2021 draften blev fritstillet af Chiefs inden sæsonen i år, men har nu fundet en ny mulighed.
I sin anden sæson hos Giants blev han tradet til Cheifs, hvor han var med til at vinde Super Bowl 57 over Eagles. I kampen havde han også en afgørende rolle med et vigtigt 65-yard put return, som var med til at give momentum til Chiefs. Derudover scorede Toney også et touchdown i kampen.
Dog har han gennem karrieren været alt for ustabil i sine præstationer, hvorfor han nu også befinder sig på sit tredje hold.
Browns har i den grad brug for en offensiv saltvandsindsprøjtning efter deres pinlige nederlag til Cowboys i uge 1, hvor ikke meget fungerede. Om Toney kan være noget af det som holdet mangler, må tiden vise.







