Greg Joseph er den nye kicker for Cleveland Browns. Han erstatter Zane Gonzalez, der søndag brændte fire spark og kostede Browns sejren mod New Orleans Saints.

Man fristes til at sige, at det var klassisk Browns, da holdet søndag smed en føring på ni point mod Saints og tabte nok en gang.

Nederlaget skyldtes i høj grad, at kicker Zane Gonzalez havde en forfærdelig dag på kontoret med fire brændte spark (to ekstra point-forsøg og to field goals). Han er derfor fortid i Cleveland.

LÆS OGSÅ: Browns-kicker den store skurk i Saints’ comeback-sejr

Browns har haft adskillige kickere til prøvetræning i dag for at finde sin nye sparker. Lidt overraskende var ukendte Greg Joseph ham, der imponerende mest, og han er holdets nye kicker.

Joseph blev ikke valgt i årets draft og tilbragte forsæsonen hos Miami Dolphins, der dog fritstillede ham. Nu får den upåagtede kicker så chancen for at bevise sig i Cleveland.

Ifølge Adam Schefter sparkede Zane Gonzalez rent faktisk med en skade i lysken i søndagens kamp, men det har ikke forhindret Browns i at fritstille ham.